ANNONCE
Romantisk filmklassiker: Notting Hill vises på det store lærred
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Romantisk filmklassiker: Notting Hill vises på det store lærred

Af Freja Dumont

En virkelig god film kan godt klare at blive set mere end én (eller 10) gange.

Sådan er det også med Notting Hill’, som til dato er en af de største britiske filmsucceser.

Mere end 20 år efter filmens premiere forstår man stadig hvorfor:

Dens helt enkle fortælling om en ukendt mand og en berømt skuespillerinde, der forelsker sig i hinanden, er så fuld af elementær charme og god kemi, at man fryder sig – uanset om det er første, anden eller tyvende gang, man ser den. 

Netop derfor vises den romantiske filmklassiker også på det store lærred hos Øst For Paradis tirsdag den 23. august kl. 21.00.

En episk kærlighedshistorie

Manuskriptforfatter, Richard Curtis fik angiveligt idéen til filmen, da han lå søvnløs i sin seng tænkte over, hvordan det mon ville være at møde op til et middagsselskab med en berømt person, som alle ville kende.

Derfra åbnede den blå dør sig til historien om den halvkiksede bogorm William, som helt tilfældigt støder på filmstjernen Anna Scott.

Herfra udvikler kærlighedshistorien sig hurtigt. Det er dog langt fra let at date én af verdens største skuespillere, men som det berømte citat lyder:

“After all, I’m just a girl, standing in front of a boy, asking him to love her.”

Nu er spørgsmålet vel bare: Overvinder kærlighed alt? 

Hvad: Særvisning af Notting Hill
Hvor: Øst For Paradis
Hvornår: Køb billetter lige her.

Del artikel