Royal rundvisning: Få en guidet tur i Aarhus’ smukkeste have

Det virker jo helt skørt at gå rundt inde i haven ved nogens sommerhus.
Men når sommerhuset tilhører Kongehuset er sagen en anden. De byder nemlig alle velkomne til at snuse rundt, når de ikke selv holder ferie på Marselisborg Slot.
Tankerne kan hurtigt flyve afsted, når man bevæger sig rundt i den smukke slotspark. Og nu kan du få stillet din nysgerrighed endnu mere.
Søndag den 30. april kan du, mens du besøger dronning Margrethes sommerresidens, høre om slottets spændende historie og arkitektur spicet up med fortællinger om kongehuset.
Smukke detaljer og spændende fortællinger
FO Aarhus inviterer nemlig til en rundtur i slotsparken.
En helt perfekt søndagsaktivitet, når vejret forhåbentlig er ved at vise os lidt forår, og de nye skud på træerne pibler frem.
Måske du også er så heldig, at havens japanske kirsebærtræer viser sig fra sin fortryllende side og kaster lyserøde farver over haven?

Dronningens og prins Henriks brændende kunstinteresse gennem årene skinner virkelig igennem, når I ser de mere end 30 skulpturer, der er i slotparken.
Der er alt lige fra anerkendte danske kunstnere til udenlandske kunstere repræsenteret.
En fryd for øjet får I fra dronningens rosenhave med 350 forskellige rosearter. Af de 350 arter er 90 procent gamle, historiske roser.
Og så bliver i ramt af en sand krydderblanding af dufte, når I kommer forbi den velassorterede krydderi- og køkkenhave.
Alt imens I kommer helt tæt på dronningens særlige relationer til vores yndlingsby – Aarhus.
Alt du skal vide
Klokken 14.00 går rundvisningen i gang. I mødes ved hovedindgangen til slotsparken.
Og så er der ellers lagt op til halvanden times historiefortælling med AarhusGuiderne i spidsen.
Rundvisningen koster 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn.
Du kan tilmelde dig rundvisningen lige her.
Sidste frist for tilmelding er den 29. april.
Du ved nok udmærket godt, hvor slotsparken ligger, da Marselisborg Slot er et af Aarhus’ smukke varemærker, som de fleste af os kender.
Men hvis du alligevel er i tvivl, kan du slå Kongevejen 100 ind på din Google Maps – så skal du nok ende det rigtige sted.