Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Royalt besøg: Dronning Margrethe kommer til Aarhus på helt ny måde

Af Jonathan Sten Drivsholm

Til sommer får vi royalt besøg her i Aarhus.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der i år fejrer jubilæum efter 50 år på tronen, lægger vejen forbi i dagene 3. og 4. juni som en del af årets sommertogt.

Og her står byen klar med en stor, folkelig og festlig fejring, der også byder på en markering af Majestætens 50-års regeringsjubilæum, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Sommerbesøget i Aarhus starter fredag den 3. juni klokken 10, hvor Kongeskibet Dannebrog anløber Havnepladsen.

I løbet af de to dage skal dronning Margrethe se både nye og velkendte sider af Aarhus inden afsejling fra havnen lørdag den 4. juni om aftenen. Det endelige program for besøget ventes offentliggjort i løbet af foråret.

Første gang med sommertogt

Besøget i Aarhus bliver afslutningen på det første af to sommertogter, som er planlagt for sommeren.

Sommertogtet indledes i Helsingør 1. juni og fortsætter den 2. juni i Norddjurs Kommune med et besøg på Anholt, inden turen går til Aarhus.

“I Aarhus har vi meget ofte glæde af Hendes Majestæt Dronningens tilstedeværelse, men det er første gang, hun ankommer til Aarhus som del af et officielt sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

Det giver os en kærkommen mulighed for at holde en stor fejring af hendes 50-års regeringsjubilæum og præsentere Majestæten for forskellige sider af byens mangfoldige liv,” siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S).

Royalt besøg: Dronning Margrethe kommer til Aarhus på helt ny måde
Kongeskibet Danmark i Aarhus. Foto: Aarhus Kommune

Når dronning Margrethe er på sommertogt, fungerer Kongeskibet som Majestætens residens, og under årets to sommertogter vil dronningen traditionen tro afholde receptioner rundt om i havnene, skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Hvad: Dronning Margrethe besøger Aarhus
Hvornår: Fredag den 3. og lørdag den 4. juni

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.