Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Royalt besøg: Dronning Margrethe kommer snart til Aarhus

Af Freja Dumont

Når Aarhus Festuge 2023 om godt to uger sættes i gang til den officielle gallaåbning den 25. august i Musikhuset, bliver det med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Til gallaåbningen vil H.M. Dronningen samt borgmester i Aarhus Kommune og bestyrelsesforperson for Festugen, Jacob Bundsgaard, holde tale for at markere begyndelsen på ti dages fejring af kulturen med en lang række vidtfavnende arrangementer fra såvel ind- som udland.

Til galaåbningen optræder den catalanske teatergruppe Insectotròpics med en virtuos fortolkning af den græske myte om Orfeus.

I Musikhusets Store Sal tager de publikum med på en storstilet rejse gennem tid og sted og på tværs af den digitale sfære, hvor den antikke fortællings tematisering af kærlighed og døden væves sammen med spørgsmål om sociale medier og den digitale verdens påvirkning på vores fysiske virkelighed.

Foruden deltagelsen af H.M. Dronningen vil publikum i salen bestå af særligt inviterede personer.

Dertil er der som noget helt særligt sat 400 billetter til salg til offentligheden, hvor man i skrivende stund stadig har mulighed for at opleve gallaforestillingen.

Du kan læse mere og købe billetter lige her.

Aarhus Festuge 2023 finder sted fra den 25. august til den 3. september under det nye treårige tema ’Mind the Gap’.

Del artikel

Andre læser også