Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe comeback: Ruben Søltoft indtager Aarhus med komik i verdensklasse

Af Nathalia Hentze Nielsen
PR-foto
PR-foto

Ruben Søltoft er tilbage!

Efter tre års pause fra stand-up scenen på grund af stress gør den excentriske og sjove komiker endelig comeback.

I foråret 2024 indtager han Danmark med komik i verdensklasse på sin nye comedy-tour, der får premiere i Aarhus.

Første show finder nemlig sted i Musikhuset fredag den 10. maj kl. 20.00.

Glæder sig til showet

Ruben-fans og stand-up entusiaster kan dermed igen glæde sig til at se den finurlige, elskelige og excentriske komiker præsentere materiale af vanligt overvældende og ekstremt ærlig karakter.

Den klassiske stand-up er stadig hans foretrukne felt, og det bliver med en Ruben Søltoft i absolut topform, når han i foråret 2024 rammer de danske byer.

“Jeg glæder mig helt vanvittigt til at komme ud i landet igen og overraske, forbavse og underholde. Det er virkelig på scenen, jeg føler mig allermest levende!”

Sådan siger Ruben Søltoft selv om den kommende turné og det nye show, der har fået titlen Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?

Omdrejningspunktet er den mere eller mindre ufrivillige dannelsesrejse, Ruben har været på siden successhowet Ting fra min mund.

30’erne har på godt og ondt ramt den folkekære stand-upper som et godstog, men heldigvis, eller nærmere selvfølgelig, har det komiske potentiale i kvartlivskrisen vist sig at være katalysator for noget af det allerbedste materiale, Søltoft nogensinde har leveret.

Sandheder på bordet

Det er ‘coming of age’, men hvor man finder ud af, at man i virkeligheden nok bare er ‘of age’.

Historierne står i kø, som geniale og genkendelige frontale sammenstød med virkeligheden, der kan få enhver til at nikke genkendende eller bare grine helt ubehersket.

Der kommer sandheder på bordet, der stikker dybere end tidligere, og emner som forventningspres, normer og selvindsigt kommer under kærlig, komisk behandling, når de i showet flankeres af fuldstændig vanvittige og vaskeægte historier om en nærdødsoplevelse i Mexico og en absurd gidseltagning i egen bil.

”Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?” er et show om en ofte svigtende mavefornemmelse, identitetstab og genrejsning samt et håb om at få lov til at drømme igen – sådan bogstaveligt talt. Det bliver samtidsrelevant, personligt og møghamrende sjovt.

Hvad: Ruben Søltofts nye show
Hvor: Musikhuset i Aarhus
Hvornår: Fredag d. 10. maj 2024

Billetsalget er netop startet lige her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien