Historisk landevejskro er brændt ned i nat
Der har i omegnen af 400 år været kro i Gammel Ry syd for Aarhus. Natten til i dag, tirsdag, er den hyggelige og historiske kro nedbrændt.
“Vi får meldingen 04.42, at der er brand derude. De næste meldinger er, at den er overtændt”, fortæller Jesper Duus, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Polti, til TV2 ØSTJYLLAND.
Han oplyser, at der kun var brand i selve kroen, men der var ikke fare for kroens tilknyttede værelser. Ifølge vagtchefen stod kroens bygninger ikke til at redde, og man lavede derfor en kontrolleret nedbrænding på stedet. Det skal have lov til at blive koldt, og så skal der nogen ind og undersøge, hvad brandårsagen kan være, siger Jesper Duus til TV2 ØSTJYLLAND.
Brandvæsenet er stadig på stedet tirsdag morgen for at kontrollere nedbrændingen. Der har været vogne og mandskab fra Skanderborg, Ry og Hørning, og en tankvogn fra Them. I alt er der 35 personer fra redningstjenesterne på stedet. Det oplyser Østjyllands Brandvæsen i følge TV2 ØSTJYLLAND.