Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rykker ind på Aarhus Street Food: Få lækre sydamerikanske empanadas

Af Line Ingwar Karlsen

Snart åbner et nyt lækkert køkken i garagen hos Aarhus Street Food.

Det er nærmere bestemt Café LIMA, som er kendte for deres sydamerikanske specialiteter, der rykker ud af sine vante omgivelser i Guldsmedgade og ind på Aarhus Street Food.

De sydamerikanske små brødpakker ved navn empandas spises som street food mange steder i Latinamerika, og fra 1. februar 2022 rammer empanadas også Aarhus Street Food.

Det bliver et farvel til konceptet med caféen, som holder sidste åbningsdag d. 30. januar 2022.

”Vi synes, at vores sydamerikanske små empanadas er et perfekt match med Aarhus Street Food og deres koncept”, forklarer ejer Martin Juel Iversen i en pressemeddelelse.

Martin Juel Iversen står bag både caféen og LIMA Empanadas, hvor de laver alle de hjemmelavede empanadas, og han er glad for tiden i Guldsmedgade og de mange trofaste gæster:

”Der har altid været en hyggelig stemning i caféen, og vi har mange faste og loyale gæster, som vi har sat stor pris på. Nu skal der ske noget nyt, og det bliver på Aarhus Street Food,” fortæller han.

Del artikel

Andre læser også