Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er den gal igen: Kraftig regn og skybrud på vej til Aarhus

Af Freja Dumont

Sommervejret lader igen vente på sig.

Juni startede ellers flot ud med over 25 grader og solrige dage.

Men nu er regnjakkerne og de tykke trøjer igen fundet frem, og udenfor føles det pivkoldt i forhold til, hvad vi lige havde nået at vænne os til.

Et lavtryk er nemlig på vej ind over landet, og det er derfor både køligt og blæsende.

Og nu melder TV2 Vejret ud, at der igen er masser af regn på vej.

Risiko for oversvømmelser

TV 2 Vejret har varslet risiko for skybrud til Østjylland, hvor bygerne dannes i løbet af dagen, og mellem klokken 12.00 og 20.00 kan der lokalt optræde skybrud.

Ved skybrud falder der mere end 15 millimeter på 30 minutter, hvilket betyder, at kloaknettet har svært ved at følge med. Derfor fører skybrud til lokale oversvømmelser.

Store mængder af vand kan også påvirke både trafikken og give risiko for strømafbrydelser.

Derfor opfordres der til, at man tjekker tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær sin bolig, lukker vinduer og døre og nedsætter hastigheden, mens man kører.

Tirsdag eftermiddag og tidlig aften vil der bygges regn- og tordenbyger op over Østjylland, som lokalt kan være med torden.

Dage med 25 grader venter

Når de næste dages lavtryk er ovre, venter der dog gode nyheder på den anden side.

Vi ringede til den vagthavende meterolog ved DMI for at få et overblik over resten af junivejret.

“Det positive er, at i weekenden begynder varmere luft at blæse ind over landet fra Vesteuropa. Lørdag kommer vi igen op omkring de 20 grader, og det samme gælder for søndag, hvor det også vil blive mere tørt.

I næste uge vil vi få både sol og varmere luft. Tirsdag Så er den gal igen: Kraftig regn og skybrud på vej til Aarhus og onsdag er det ikke umuligt, at vi kommer helt op omkring de 25 grader,” fortæller Martin Lindberg.

Selvom vi får sol ved man dog ikke, om der også kommer byger.

Det vides heller ikke, hvor længe det varmere vejr vil fortsætte.

Ifølge Martin Lindberg kan vi nemlig godt regne med, at junivejret generelt bliver meget ustabilt.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien