Så meget koster det at ombygge dit hus


Det kan være mange gode grunde til, at du ønsker at udføre den ene eller den anden form for ombygning i din bolig. Det kan være, du har brug for mere plads til en voksende familie, det kan være, du gerne vil opgradere til et mere moderne udtryk i hjemmet, eller det kan være, du gerne vil slå en mur ned og bygge et lækkert køkken-alrum.
Annoncørbetalt indhold leveret af bygge.dk
En ombygning kan forandre dit hus til det bedre med ganske få skridt, og hvis du ikke er tilfreds med dit hus, som det ser ud nu, er der ingen grund til at vente med at bygge om. Men hvad koster en ombygning egentlig? Det kan du læse mere om herunder.
Jo større jo dyrere
Hvor dyr, din ombygning bliver, afhænger naturligvis af, hvor meget du vil bygge om. Men du skal også tænke på, at jo mere du bygger om, jo lavere vil prisen pr. kvadratmeter for ombygningen også blive, da der er faste omkostninger forbundet med at bygge om, som du ikke kan undgå, lige meget om du bygger stort eller småt.
Dertil vil også kompleksiteten af dit byggeri påvirke prisen. Hvis du eksempelvis skal have foretaget VVS-arbejde, kan du regne med en højere kvadratmeterpris, end hvis du bare skal have bygget et par småting.
Derfor er det som udgangspunkt dyrere at renovere et badeværelse eller et køkken sammenlignet med hvilket som helst andet rum i boligen.
Din ombygning bliver også dyrere, hvis du skal lave strukturelle ændringer som eksempelvis at rive en bærende væg ned, mens en helt ny tilbygning selvfølgelig også vil være dyrere end en normal renovering, da alt skal bygges op fra bunden.
Dertil kan der altid opstå ekstraudgifter i alle former for byggerier, hvorfor det er svært at sige, hvad en ombygning helt præcist kommer til at koste dig.