Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Prognosen er klar: Sådan bliver vejret til Smukfest

smukfest-1024x683

August har indtil videre budt på regn i stride strømme, og med udsigt til flere dages festivitas i Bøgeskoven har den seneste tids sommervejr utvivlsomt givet en del bange anelser.

Heldigvis ser vejret ud til at stabilisere sig lige i tide til årets udgave af Smukfest.

Det er i hvert fald meldingen fra TV 2 Vejret såvel som DMI.

“Prognosen for de næste dage er ret sikker, og umiddelbart bliver det pænt dansk sommervejr – hverken varmt eller koldt.

Der vil være temperaturer, der passer til sommertøj om dagen, med op til 22 grader.

Men det bliver køligt ud på aftenen, og alle dage er der risiko for en regnbyge eller to,” lyder det fra meteorolog Andreas Nyholm.

Regntøjet kan blive nyttigt

For selvom vejret ser ud til at blive mere tørt resten af ugen, bør man stadig være beredt på en byge eller to.

TV 2 Vejret melder om op til 20 procents risiko for regn de fleste af de dage, hvor Smukfest løber af stablen.

Nogenlunde enslydende meldinger om festivalvejret kommer fra DMI.

Landsudsigt fra DMI

De kommende dage byder på ustadigt vejr, idet svage fronter med lidt regn eller byger passerer landet vestfra. Sidst på ugen ventes en svag højtryksryg at trænge ind over landet i følge med roligere og mere tørt vejr samt med bedre plads til solen. DMI’s prognose lyder:

Onsdag 6. august: I dag vil der dog komme en del byger, især i Nordjylland. Desuden slipper vi ikke helt af med vinden – stedvis op til frisk vind, og især ved kysterne i Nordvestjylland op til kuling med risiko for kraftige vindstød. Vi får fortsat temperaturer op mod 20 grader og bortset fra vinden i dag byder de kommende dage på klassisk dansk vestenvinds-sommervejr.

Torsdag 7. august: Stedvist lidt regn eller byger, og først på dagen lidt eller nogen sol, ellers bliver det skyet vestfra. Temp. op mellem 17 og 21 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen og natten vekslende skydække og enkelte byger. Temp. ned mellem 12 og 17 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Fredag 8. august: Nogen eller en del sol, men også enkelte byger. Temp. op mellem 17 og 22 grader, og svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen og natten vekslende skydække og mest tørt. Temp. ned mellem 11 og 17 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest.

Lørdag 9. august: Nogen eller en del sol, men især om eftermiddagen også enkelte byger. Temp. op mellem 18 og 23 grader, og svag til jævn vind fra sydvest og vest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen efterhånden mest tørt og nogen eller en del sol, og om natten mest klart vejr. Temp. ned mellem 11 og 17 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Søndag 10. august: Nogen eller en del sol, men også mulighed for en enkelt byge. Dagtemp. op mellem 17 og 22 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind fra nordvest og vest, ved kysterne stedvis frisk vind.

“Efter en periode med skybrud og store regnmængder ser de kommende dage mere fredelige ud med tørrere vejr og perioder med lidt eller nogen sol,” meddeler meteorolog Nadine Damsberg her til morgen.

Hvis du vil være på forkant med vejret og vide, hvornår de eventuelle byger rammer, kan du holde dig opdateret på DMI’s radar.

Følg vejrudviklingen her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.