Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blev revet væk: Sådan får du fat i viral EM-bøllehat

Af Ane Johanne Damgaard

Igen i dag bliver Aarhus og resten af landet klædt i rødt og hvidt.

Danmark skal spille mod Serbien kl. 21.00, og her skal det afgøres, om Danmark går videre til ottendedelsfinalen ved EM.

Det rød-hvide merch bliver revet ned fra hylderne, da alle gerne vil være en del af dillen og støtte op om det danske landshold.

I år er en lidt mere usædvanlig slags merch gået fuldstændig viralt: nemlig EM-bøllehatten.

Viral på TikTok

Mayflowers designer Dina Lea er specialist i at designe hæklede bøllehatte. Og derfor var hun selvfølgelig den rette til at designe opskriften til årets EM Bøllehat.

Da garnvirksomheden Mayflower lancerede bøllehatten, stak salget af hæklekittet lynhurtigt helt af.

På bare 10 dage solgte de 2.600 bøllehatte, og derfra er det kun gået en vej. For både Instagram og TikTok er et tydeligt bevis på, at mange af de købte opskrifter allerede er blevet forvandlet til hatte.

Overalt på sociale medier kan man på kampdagene spotte den rød-hvide hat.

Den har flere gange været på Anders Hemmingsens story og bliver bl.a. båret af kendte mennesker som Thomas Skov, Emil Thorup, Nikolaj Koppel og Mads Langer.

Manges første projekt

Bøllehatten har sågar gjort, at flere nybegyndere har kastet sig ud i deres første hækleprojekt med stor succes og er blevet et bevis på, at hækling er for alle generationer.

På den måde har den skabt et fællesskab på tværs af alder og køn.

Og bare rolig… Du er selvfølgelig ikke afhængig af, at Danmark vinder i aften for at begive dig ud i hækleprojektet.

Til sommer venter OL, hvor der også er god grund til at vifte med det danske flag og bære årets virale bøllehat. Så har du også lidt ekstra tid at give af.

Hæklekittet inklusiv opskrift koster 135 kroner og kan købes lige her

Del artikel

Andre læser også