Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bookmaker spår: Sådan klarer AGF sig i den nye sæson

292288249_10160231207697498_5244675643417650410_n-1024x683
Mikael Anderson under træningskampen mod SønderjyskE, hvor AGF tabte 1-2. Foto: AGF

Den nye Superligasæson blev fredag skudt i gang med et opgør mellem FC Midtjylland og Randers FC.

I den forbindelse har Danske Spil udpeget 6 favoritter til at spille med om mesterskabet. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Bookmakeren har dog udeladt en enkelt af de større klubber fra det gode selskab – nemlig byens hold, AGF.

”De hviie fra Fredensvang er notorisk svære at blive kloge på. De har lavet en super signing i Mads Emil Madsen, og hvis Patrick Mortensen får tur i den igen, så er de sikkert i top 6. Men de havde et exceptionelt dårligt forår, og har efterfølgende fyret træneren. Og det forholder vi os også til.

Det er altid spændende, når der kommer en ny træner til, og vi må følge, om han kan løfte holdet op i de højder, David Nielsen i perioder kunne. Forventningen er, at AGF kommer til at kæmpe med om top 6, men vi tør ikke stå klippefast på det,” lyder det fra Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter ved Danske Spil.

Forventes at trække sorteper

Omvendt betyder Danske Spils vurdering af AGFs evner, at der er gode odds, hvis man tror på, at aarhusianerne kommer til at spille en rolle i den kommende sæson.

Således får man pengene 2,10 gange igen, hvis man tror, at AGF ender i top 6 – og 75,00 gange igen, hvis man spiller på dem som mestre. Se flere odds her

Dermed forventer Danske Spil, at AGF kommer til at kæmpe med klubber som lokalrivalerne Randers FC om pladserne lige udenfor top 6.

Oddsene hos bookmakeren peger på, at man tror mest på, at AGF trækker sorteper og slutter på en 7. plads lige udenfor Superligaens mesterskabsspil.

Skal kæmpe om lukrativ adgang

Danske Spils forudsigelse skal tages med det forbehold, at transfervinduet stadig er åbnet, og at samtlige Superligaklubber dermed stadig kan nå at blive enten styrket eller svækket.

Men som situationen er nu, forudser Danske Spil, at kampen om mesterskabet i top 6 skal stå mellem FC Midtjylland, FC København, Brøndby, AaB, OB og Silkeborg.

”Vi forventer, at FCK, FCM og Brøndby bliver selvskrevne i top seks. Det er ganske enkelt et spørgsmål om kvalitet og meritter. AaB har hentet spændende ind i Allan Sousa, og han kan give den sidste kreativitet for klubben. Derfor tror vi også, at de igen havner i den sjove ende.

Som det ser ud lige nu, står Silkeborg status quo efter deres fremragende sæson, der sluttede med bronze. Derfor bliver vi nødt til at respektere dem, og have dem med i top seks.

OB sluttede sæsonen flot af og må have fået blod på tanden efter en vild pokalfinale, hvor de for alvor mærkede den fynske opbakning. Kan de bygge videre på afslutningen af sidste sæson, så forventer vi også, at de ender i top 6,” fastslår Mathias Reimer Larsen.

De seks hold kommer udover mesterskabet til at kæmpe om den vigtige og lukrative adgang til europæiske turneringer. Mesterskabsspillet sættes i gang efter 22. spillerunde i april 2023, og sæsonens sidste kamp spilles 4. juni 2023.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.