Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Særligt budskab: Gratis udstilling åbner i Aarhus

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Her ses udstillingen i København. Foto: PR
Her ses udstillingen i København. Foto: PR

Hvis du har planer om at krydse Bispetorvet de næste dage, vil du sikkert bemærke, at noget ikke er, som det plejer.

En ny udstilling popper nemlig op på det centrale torv i Aarhus, og den er ganske gratis at opleve.

Udstillingen hedder “2030 NOW – TÆNKE, SKABE, HANDLE” og er skabt i et samarbejde mellem virksomheden Life Exhibitions og FN-forbundet.

”Vi vil gerne fortælle de besøgende om FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling – mål for en verden, hvor alle skal kunne trives, men ikke på bekostning af planeten og fremtidige generationers muligheder. Formålet med udstillingen er at inspirere gennem viden, kunst og inspirerende ildsjæle,” siger Torleif Jonasson, der er generalsekretær i FN-forbundet.

Kan opleves døgnet rundt

Udstillingen er bygget op omkring ordene “tænke”, “skabe” og “handle”, og hvert verdensmål præsenteres med et spektakulært foto taget af den franske fotograf Yann Arthus-Bertrand.

Formålet med udstillingen er at inspirere, overraske og ikke mindst engagere os alle i vores fælles fremtid.

Særligt budskab: Gratis udstilling åbner i Aarhus
Foto: Yann Arthus-Bertrand

Udstillingen kan opleves i Aarhus til og med 21. august. Den er åben døgnet rundt og belyst i de mørke timer.

Når udstillingen lukker på Bispetorvet, turnerer den videre ud i landet.

Den har tidligere været på Kongens Nytorv i København, og nu skal den så stå i Sønderborg 1. september til 2. oktober og i Aalborg 9. oktober til 6. november.

Hvad: “2030 NOW – TÆNKE, SKABE, HANDLE”
Hvor: Bispetorvet i Aarhus
Hvornår: Fra 7. til 21. august

Del artikel

Andre læser også