Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sæsonåbning i påsken: Tivoli Friheden byder på alt fra Motor Mille til Fed Fredag-koncert

Af anders@sommersangdigital.dk

Fra den 13. til den 22. april 2019 skyder Friheden årets sæson i gang. En sæson, der altså starter med at holde åbent i hele påskeferien. Udover Pariserhjulet, Tyfonen, Sky Tower, Pegasus og alle de andre forlystelser, der igen giver sus i maven, byder sæsonåbningen på fantastiske oplevelser for både store og små, når parken fyldes med påskeaktiviteter, når Motor Mille inviterer til ballade og når Noah og Rasmus Walter spiller til sæsonens første Fed Fredag-koncert.

 

Det bliver ikke kedeligt, når Friheden åbner parken til en ny sæson i påskeferien. Fra den 19. til den 22. april kan besøgende blandt andet opleve én af DR Ramasjang’s største succeser. Motor Mille indtager nemlig Friluftsscenen hver dag i påskeferien med et hæsblæsende show fyldt med sang og dans. Foruden Motor Milles forrygende show, skruer Fed Fredag op for musikken, Pjerrot inviterer indenfor i sin have og den glemsomme Hr. Kanin beder om hjælp til at finde påskekodeordet, der ligger gemt i påskeæg rundt omkring i parken.

 

Påsken sparker Fed Fredag i gang

Det bliver en fest, når årets første Fed Fredag-kunstnere spiller Friheden op fredag den 19. april. Det er nemlig Noah og Rasmus Walter, der med hver sin koncert og lyd indtager Friluftsscenen.

Sæsonåbning i påsken: Tivoli Friheden byder på alt fra Motor Mille til Fed Fredag-koncert

De to sparker en kavalkade af unikke koncerter i gang. Gennem sæsonen kan besøgende nemlig også se frem til at opleve Gnags, Joey Moe, Den Gale Pose, Magtens Korridorer, Clara, Poul Krebs, Danser med Drenge, D-A-D, Birthe Kjær, Fool, Alexander Oscar, Infernal, Skinz, Bro, Lars Lilholt Band, Marvelous Mosell,Aqua, Christopher, Dodo & the Dodos, Jacob Dinesen, Morten, Tina Dickow og Hugo Helmig.

 

Fed Fredag-koncerterne løber i år fra den 19. april til den 6. september 2019.

 

Store oplevelser i vente 

I løbet af sæsonen vil der traditionen tro også være gys og gru til Halloween i oktober, eventyrlig julestemning i november og december samt en række inspirerende foredrag, underholdende musicals og koncerter i kulturhuset Hermans’. ”Vi glæder os helt vildt til at invitere indenfor til en ny sæson i Friheden, og vi er sikre på, at årets sæsonprogram vil skabe gode oplevelser og minder for vores gæster. Programmet i påsken byder både på shows for børn og på den første Fed Fredag-koncert – en alsidig og alletiders måde at starte en ny sæson på, ” siger direktør i Tivoli Friheden Henrik Ragborg Olesen.

 

Fakta:

Sæsonåbning: I påsken fra den 13. til den 22. april
Hvis du køber et sæsonkort nu, følger der et gratis turbånd med.
Entre: 135,-
Entre Fed Fredag efter kl. 18: 175,-
Entre med turbånd: 265,-

 

Priser for sæsonkort:
Sæsonkort Sølv: 299,-
Sæsonkort Platin med adgang til Fed fredags koncerter: 399,-
Sæsonkort Deluxe med turbånd til indehaveren ved hvert besøg: 699,-

 

 

 

Del artikel

Andre læser også