Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Trods historisk resultat: Aarhus-gigant varsler prisstigninger i supermarkeder

Meget tyder på, at det snart bliver dyrere at fylde indkøbskurven med varer i Netto, Føtex og Bilka.

Mange dagligvarer ventes nemlig at stige i pris som følge af krigen i Iran og blokaden af Hormuzstrædet, der sender energipriserne i vejret.

Det siger Anders Kragh, administrerende direktør for Salling Group, til Ritzau ifølge TV 2.

Salling-direktøren sætter dog ikke navn på, hvilke typer varer der risikerer at stige i pris.

Største omsætning og investering

Udtalelsen kommer umiddelbart efter, supermarkedsgiganten med hovedkontor i Årslev, her til formiddag har præsenteret et historisk resultat.

Salling Group løftede i 2025 omsætningen med 15,2% (eller 11,0 mia. kr.) til 83,2 mia. kroner.

En udvikling drevet af fortsat vækst på det danske hjemmemarked, en voksende forretning i Polen samt opkøbet af Rimi Baltic, som blev en del af Salling Group 1. juni 2025.

Cashflow fra driften blev 4,8 mia. kr., mens 3,0 mia. kr. er blevet geninvesteret i forretningen, hvilket sammen med opkøbet af Rimi Baltic er det højeste investeringsniveau i virksomhedens historie.

VIl kæmpe for lavere priser

I pressemeddelelsen udtaler administrerende direktør Anders Hagh bl.a. følgende:

“På det danske hjemmemarked har vi opnået den højeste markedsandel til dato og vundet markedsandele i 11 af årets 12 måneder i 2025, og udenfor landets grænser vokser omsætningen også.

Det er en udvikling, som vi skal fastholde i 2026, hvor kampen for lavere dagligvarepriser fortsat er et centralt fokus.

Det ændrer ikke på, at vi vil forblive ambitiøse og investere bredt i både nye butikker, digitale løsninger og bæredygtighedstiltag. Vi holder os klar, hvis nye muligheder opstår.”

Men foreløbigt tyder det altså på, at danskerne må væbne sig med tålmodighed, når det kommer til dagligvarepriserne, der i stedet ser ud til at stige i den nærmeste fremtid.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.