Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Samsøs bedste kartoffelmad: Vinderen af Samsøs bedste kartoffelmad 2019

Af anders@sommersangdigital.dk

Det brave dommerpanel satte tænderne i otte smagfulde kartoffelmadder ved kokkekonkurrencen ”Samsøs bedste kartoffelmad”, der netop er afholdt. Efter en grundig votering stod det klart, at Samsø Madkulturhus kunne hæve pokalen.

 

Kokkekonkurrencen blev afholdt for 8. år i træk, og endnu engang var publikum og dommerpanel vidner til gastronomi på meget højt niveau.

 

Noget så eksotisk som fermenteret kinakål, kimchi- og yuzumayo, sprøde nudler, korianderkarse og, selvfølgelig, de obligatoriske nye Samsø-kartofler i syltet, friteret og kogt tilstand var dét, der gjorde forskellen for Matti Klixbüll Iversen fra Samsø Madkulturhus.

 

Samsø Madkulturhus’ mad med titlen ”Kartoffelmad som øst for Samsø” tog guldet foran syv andre velsmagende og kunstfærdige stykker smørrebrød fra de lokale spisesteder, der stillede op ved det, man kan kalde landsmesterskabet i kartoflens ædleste fremtræden på det danske frokostbord.

Samsøs bedste kartoffelmad: Vinderen af Samsøs bedste kartoffelmad 2019

Andenpladsen gik i år til Restaurant Skipperly, mens tredjepladsen tilfaldt Smokehouse Langøre.

Samsøs bedste kartoffelmad: Vinderen af Samsøs bedste kartoffelmad 2019
Restaurant Skipperly | 2. PLADS OG PUBLIKUMSPRIS

 

Restaurant Skipperly kunne også smykke sig med Publikumsprisen”, der gives alene på baggrund af publikums stemmer.

Samsøs bedste kartoffelmad: Vinderen af Samsøs bedste kartoffelmad 2019
Smokehouse Langøre | 3. PLADS

 

Et udstillingsvindue for samsk kvalitet

”Samsøs bedste kartoffelmad” er mere end blot en kokkekonkurrence for de samske restauranter og caféer, hvilket der findes 35 af. Det er en dag, hvor vi sammen fejrer øens verdensklasse råvarer og gode spisesteder godt garneret med hygge og samvær.

 

Mere end 500 gæster tog for sig af både underholdning, kloge ord fra dommerpanelet og ikke mindst af de nye Samsø-kartofler, sild, krydderurter og alskens andre gode sager, der var sat frem på de store tag-selv-borde. Akkompagneret af skålen i lokalt øl, snaps og saft gik snakken lystigt. Filmmand, landmand og provokatør Peter Aalbæk Jensen var dagens konferencier.

 

Samsøs bedste kartoffelmad 2019 blev afholdt i Samsø Hallen lørdag den 25. maj. Konkurrencen arrangeres af VisitSamsø i samarbejde med Samsø Restauratørforening. Til næste år afholdes Samsøs bedste kartoffelmad søndag den 24. maj.

Samsøs bedste kartoffelmad: Vinderen af Samsøs bedste kartoffelmad 2019
Samsø Madkulturhus – VINDER

 

Del artikel

Andre læser også