Lancerer ny app: Sandwichkæde giver 30% rabat i begrænset periode
Det er ikke mange steder i Aarhus, der tilbyder bland-selv salatbar.
Men det gør K&C på Mejlgade. Samtidig har de et stort udvalg af frisksmurte sandwiches, bowls og varme retter.
Og netop det gør dem til det oplagte valg, når du skal have en hurtig frokost eller på picnic ude i det blå.
K&C langt er endelig blevet en del af Kylling&Co appen, som gør det muligt at forudbestille til afhentning eller levering inden for en radius af 5 kilometer.
På den måde kan man stadig få glæde af maden, og hurtigt og nemt tage det med på farten.
Giver 30% på sandwiches
For at byde velkommen indenfor i den nye app, giver de 30% på en signatur sandwich til alle nyoprettede kunder.
Det vil sige, at du får en baguette med kylling/bacon og karrydressing til en skarp pris, når du opretter dig i appen.
Du skal blot bruge rabatkoden: kogcaarhus30, når du bestiller.
K&C har set frem til at blive en del af storesøsteren Kylling & Co’s app, da den giver en masse fordele.
“Det skal være så simpelt som muligt. Det er blevet meget nemmere at bestille nu. To klik. Mere skal der ikke til,” fortæller Kristian Lykke Sommer, der driver K&C i Aarhus og Randers.

Spar penge ved at bruge appen
Det unikke ved netop K&C Sandwich er, at Kristian Lykke Sommer og hans familie har fået lov til at skabe deres eget koncept, som passer til netop Aarhus.
“Det skal være ekstranemt at tage med på farten. Og så vil vi gerne være et sundere og billigere alternativ til fast food. Vi kan mærke, at der er mange studerende, der besøger os netop af de grunde,” fortæller han.
Med den nye app optjener du point, hver gang du bestiller mad fra K&C. Du har din egen profil, og fra den kan du bestille både her og nu, klippekort, som du kan bruge på sigt, og bestillinger til større arrangementer.
“Man snyder faktisk sig selv ved ikke at bruge appen, da man sparer 100 kroner, hver gang man har brugt 1000 kroner,” forklarer Kristian Lykke Sommer.