Sansebombardement afslørede de bedste roséchampagner
De fleste, der går bare en smule op i champagne, drømmer om en dag at smage de helt store ikoner. Måske bare en enkelt af dem … Forestil dig, at du kunne smage de 20 bedste champagner på en og samme gang, så du virkelig kunne se, hvilke der brillerede, og hvilke der skuffede blandt de helt tunge i feltet. Det kunne du den 1. november, da L’Esprit du Vin afholdt sin årlige Top 20-smagning. Rasmus Palsgård deltog i smagningen og har skrevet artiklen for Aarhus Update.
Der er smagninger, og så er der smagninger, og den, du er på vej til at læse om her, hører afgjort til den sidstnævnte kategori. Sådan er det med Jørgen Krüff, indehaver af vinimportfirmatet L’Esprit du Vin: Han holder sig til det ypperligste. For 16. gang i træk stod han bag sin årligt tilbagevendende Champagne Top 20-smagning, som i år havde temaet 2002 Rosé. Formålet med smagningen kan selvfølgelig variere fra person til person, men at få muligheden for at sammenligne de helt store kanoner i direkte kamp spiller en meget stor rolle, og i en så relativt sjælden kategori som roséchampagne var det særligt ekstraordinært at få muligheden for at sammenligne. I øvrigt er roséchampagne interessant i forhold til parring af mad og vin, for modne roséchampagner går faktisk fremragende til selv ganske kraftige retter med både vildt og indkogte saucer.
Smagningen fandt sted på The Standard, der rummer restauranterne Almanak, Studio og Verandah, i København, og stedets lækre atmosfære var perfekt til den andægtige anledning. I alt bestod feltet af 24 flasker roséchampagne, hvoraf 16 var rene 2002’ere, mens de øvrige var non vintage, altså flasker, der består af vin fra flere forskellige årgange. Det skyldtes blandt andet, at ikke alle producenter har en rosé fra 2002 på markedet, men L’Esprit du Vin havde til gengæld forsøgt at opstøve flasker, hvor en stor del af indholdet var fra 2002. Herunder følger smagningens opsætning:
- Alle deltagere var på forhånd informeret om, hvilke vine der med i smagningen
- Samtlige vine blev smagt blindt (uden at se flasken, hvorfra vinen blev serveret), og ingen deltagere i smagningen kendte til serveringsrækkefølgen
- Vinene blev bedømt ud fra Robert Parkers 100-pointskala, hvor 50 point svarer til udrikkelig, mens 100 point sender dig tættere på himlen
- Deltagerne snakkede ikke sammen under smagningen, således at vi ikke kunne påvirke hinandens bedømmelser
- Der blev ikke serveret mad til vinene, således at andre smage og dufte kunne påvirke smagernes indtryk
Før smagningen kunne tage sin begyndelse, kom Jørgen Krüff med en vigtig pointe. ”En smagning som denne handler ikke om at gætte, hvilken producent en given vin kommer fra, for så snyder man sig selv og giver måske point, ud fra hvad man tror, man drikker. Det handler ganske enkelt om at finde de vine, der tiltaler én mest uden at bekymre sig om producenten.”
Blændende begyndelse
Første vin blev nu delt rundt. Duften var moden og tiltalende med tydelige noter af karljohansvamp, og der var også plads til en opfriskende syre og let frugtsødme. I munden var den ganske udmærket, poleret og kontrolleret i sit udtryk, hvilket gjorde, at jeg savnede lidt karakter. Det viste sig at være en af de helt tunge drenge, 2002 Dom Pérignon Rosé, der åbnede ballet, og det er ikke første gang, at den ikke lever op til forventningerne. 89 point herfra, som også blev pointgennemsnittet blandt de 16 smagere til Dom P, hvilket ikke rakte til mere end en samlet 21. plads.
Herefter fulgte 2002 Rosé fra Moët & Chandon (huset, der ejer Dom Pérignon og har den som prestigechampagne), men den imponerede ikke synderligt med sin meget slikagtige karakter med meget sødme i næsen og lille koncentration i munden. 87 point herfra, dog 90 point i snit.
Rigtig spændende blev det, da nummer tre, 2002 La Grande Année Rosé fra Bollinger, kom på bordet. Den duftede modent og havde det hele; en salt karakter i munden, knastør og med stor fylde og koncentration. Den er afgjort drikkeklar og meget tiltalende. 93 point fra min side og 91,74 i snit, men den var helt oppe at få 98 fra to smagere. Det rakte til en samlet 4. plads, men en 1. plads blandt 2002’erne.
Pletskud fra en gigant – og en overraskelse
Fjerde glas på bordet fremfragte for alvor kriblen i fingerspidserne hos mig. ”Wauw, den rykker,” har jeg skrevet i mine notesbog. Da vi ankom, var vejret mildt og vindstille, men da jeg kiggede ud over Københavns Havn, blafrede flagene i vinden, mens vandet skummede i baggrunden – var det et tegn? Noter af spidskommen og andre orientalske krydderier skød op fra glasset, og i munden var den stor og dyb (undskyld) med en koncentration og eftersmag, der varede længe. Det viste sig at være Krug Rosé i non vintage-udgave, som var sendt fra domænet i 2008, hvorfor meget af indholdet kan tænkes at være ældre end 2002 og dermed mere udviklet i smagen. Krug regnes for at være en af de bedste – hvis ikke den bedste – producent i Champagne, og det er helt fortjent. Mens Dom Pérignon i min bog altid har været for poleret og karakterløs, viser Krug gang på gang, at den har masser af personlighed. Jeg gav den 96 point som en af flere, og snittet endte på 93,19. Med en pris på 2.000 kroner var det også feltets dyreste flaske, men er du på jagt efter det helt store, kan Krug altså noget.
Herefter fulgte en række blandede bolsjer, hvor jeg gav henholdsvis 92 og 90 point til 2002 Rosé fra Louis Roederer og 2002 Belle Epoque Rosé fra Perrier Jouët, mens roséerne fra De Venoge og Henri Giraud ikke kunne hæve sig til mere end 87 og 86 point i min bog (pudsigt nok kom Henri Giraud på banen igen som nummer 14, denne gang på magnumflaske, og det var en helt anden sag – se vinderne nederst). Ved glas nummer 10 blev det igen interessant, og mens jeg ikke var overrasket over at have givet Krug mange point, kom det bag på mig, at jeg var oppe at give hele 94 point til Den Gule Enkes (Veuve Clicquot Ponsardin) 2002 Rosé. Næsen bød på kogte rejeskaller og en voluminøs kirsebærfrugt helt over i amarenakirsebærsegmentet, hvilket sjældent forekommer i roséchampagne. I munden var frugten også først til at melde sig på banen, og sidenhen blev denne afløst af mineralske bølgebrus ind over fugtige flintesten, som stod man plantet på stranden på en blæsende efterårsdag. Alt i alt virkede vinen ung og spændstig på trods af sine 12 år på bagen, og jeg havde ikke ventet den koncentration og kompleksitet fra Veuve Clicquot, som inden for denne genre må siges at være et rigtig godt køb (cirka 700 kroner). 94 point herfra, mens den fælles dom blev på 90,81.
Overraskende Cristal
Smagningens rosin i pølseenden viste sig at være ingen ringere end Cristal, der for nogle år siden var rapperen Jay-Z’ favoritchampagne, og for endnu flere år siden var det den russiske zar Nicholas d. 2., der nød godt af dråberne. Cristal er Louis Roederers prestigechampagne, og den endte på en samlet 10. plads ved denne smagning og 91,13 point i gennemsnit. Det interessante var, at vinen var så præget af kostald og mødding, hvilket oftest er forbeholdt de naturlige og/eller biodynamiske vine, men her var der dømt hørm for fuld skrue, hvilket ikke nødvendigvis skal forstås negativt, om end en præference for den slags typisk skal tilegnes. Og faktisk dyrker Louis Roederer alle sine marker biodynamisk, dog uden certifikat, så det giver god mening, at staldnoterne var til stede. I min bog er der afgjort point for, at et stort champagnehus skiller sig ud på den måde.
I forlængelse heraf er det interessant at nævne smagningens næstsidste indslag, som kom fra Champagnes biodynamiske pioner, Jacques Selosse. Der var tale om en non vintage-vin, som imponerede mig med sin eksplosion af rosenblade i næsen og generelt feminine, elegante udtryk med et hint af karse som kontrast. I munden var der nødder og sågar rød karry, og balancen mellem syre, sødme og mineralitet gjorde vinen vægtløs. 94 point fra min side og 91,75 i gennemsnit og dermed en samlet tredjeplads.
Dem skal du holde dig fra
Helt overordnet var der ikke nogen vine, der faldt fuldstændig igennem, men producenten Philiponnats to deltagende vine sluttede suverænt sidst, og det er som potentiel champagnekøber interessant at hæfte sig ved. Både Cuvée 1522 Rosé og Clos des Goisses landede på snit et stykke under 90, henholdsvis 86,94 og 87,94, og sidstnævnte gav jeg sølle 79 point på grund af vinens syntetiske udtryk, der i bedste fald mindede om grønne vingummibamser. Til priser omkring 1.000 kroner bør du holde dig fra disse flasker.
Smagningens top 5 og Rasmus Palsgårds top 5
Skulle udelukkende 2002’erne ranglistes, ville stillingen ændre sig en del, men sagen er den, at det var non vintage-vine, der løb med de tre første pladser, og eftersom denne smagning handler om at give dig anbefalinger til gode (nytårs-)champagner, får du vinderne blandt samtlige vine. Samtidig er resultatet et vidne om, at det kan betale sig at gå på jagt efter non vintage-champagner, der er blevet sendt i handlen for nogle år siden, således at en stor bestanddel af vinen er af ældre dato. Spørg din vinhandler til råds.
Smagningens top 5
- Krug Rosé Non vintage, afsendt fra domænet i 2008. Stor bestanddel af vinen er ældre end årgang 2002. 93,19 point
- Krug Rosé Non vintage, halvflaske. 91,88 point
- Jacques Selosse Rosé. 91,75 point
- Bollinger La Grande Année 2002 Rosé. 91,75 point – delt tredjeplads med Selosse.
- De Sousa Caudalies Rosé Non vintage. 91,63 point
Rasmus Palsgårds top 5
- Krug Rosé Non vintage, afsendt fra domænet i 2008. Stor bestanddel af vinen er ældre end årgang 2002. 96 point
- Veuve Clicquot Ponsardin Rosé 2002. 94 point
- Jacques Selosse Rosé Non vintage. 94 point
- Bollinger La Grande Année 2002 Rosé. 93 point
- Henri Giraud Code Noir Rosé, magnumflaske. 92 point