Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sashimi Sushi på Trøjborg – en fair omgang

Af anders@sommersangdigital.dk

Som før nævnt er der desværre langt mellem snapsene, når vi taler om takeaway i Aarhus. Så når der endelig er en, som gør det så godt, at de fortjener en anmeldelse, er det også på sin plads at fremhæve dem. Det gør vi også, selvom vi ikke er helt oppe at ringe over den mad, som de leverede.

 

Sushi er og bliver helt perfekt som takeaway. Den er kold, og som regel er den frisk og indbydende ved leveringen – også selvom leveringstidspunktet er lidt overskredet. Vi var tre personer, og vi bestilte lidt af hvert til en omgang deling.

 

Alt inden for denne takeaway-verden er nummereret. Så det er altid numre, man bestiller og husker. Vi nappede en nummer 8 til 179 kroner. Det var en nigiri menu med 12 stykker, hvoraf de 10 stykker var ren nigiri, mens de sidste to var i den alternative ende af nigiri-skalaen, et par stykker med gunkan lakserogn. Det var okay, da det stod på bestillingslisten. Gode stykker fisk med en passende mængde ris. Risene var ikke særlig hårdt presset, hvilket gjorde dem lidt løse i det.

Vores nigiri menu med 12 stykker fra Sashimi Sushi på Trøjborg_Anden bestilling var en nummer 67. Det var otte stykker Ebi Fruai, som på dansk er dybstegte, panerede tigerrejer med avokado, chili og sesam. Prisen var 75 kroner. Der var fin velsmag, dog var den panerede smag lidt for gennemtrængende til os. Men fin størrelse og kvalitet.

 

Tredje bestilling var en nummer 42, og den fjerde var nummer 43. Prisen var henholdsvis 40 og 38 kroner. De kom i samme bakke som vores tidligere bestilling, hvilket var helt okay. Ordene er velsmag og value for money. De ruller med chili var klart de bedste. Dem med hvidløg havde en for gennemtrængende hvidløgsmayo-smag. Priserne  var helt fair.

En omgang 42, 43 og 67 på samme bakke fra Sashimi Sushi på Trøjborg_Dagens sidste levering var en nummer to. En sushimenu B med 12 stykker blandet sushi til 109 kroner. Den anbefales til en person, hvilket vi er enige i. Der var nigiri med laks, tun, tigerrejer og kingfish. Fire california ura maki og fire futo maki med laks. Alt i alt en fin omgang til 109 kroner.

En sushimenu B med 12 stykker blandet sushi til 109 kroner fra Sashimi Sushi på Trøjborg_Prisen for det hele, inklusiv levering, var 500 kroner ligeud. Der var mad nok til tre voksne. Vi blev faktisk godt mætte. Oplevelsen var alt i alt i orden. Der var små skønhedsfejl, men fair. Prisen var i den høje ende af skalaen, og vi havde gerne set lidt flere finesser til den pris. Men kvaliteten var i orden, uden at vi faldt ned af stolen af begejstring.

 

Madens temperatur ved leveringstidspunktet?

Den var i orden. Intet at klage over her. Sushi er også perfekt og taknemmelig som takeaway.

Leveret på aftalte tidspunkt?

Ja, maden kom 15 minutter tidligere, end vi havde bestilt. Da maden kommer før end aftalt, ser vi det som et puls i vores verden, og dermed er det leveret til tiden. Leveringen var foretaget af Just Eat.

Passer bestillingen – er alt med?

Ja, alt var som bestilt.

Råvarekvaliteten

Frisk og okay. Der var ingen lugt fra fisken – kun den gode. Alt virkede frisklavet.

Smag og velsmag

Det hele var velsmagende og virkede frisk. Der var ingen fiskelugt, og fisken så flot og frisk ud.

Pris/kvalitetsforhold

Prisen var ikke i den lave ende af skalaen, når vi taler om sushi i Aarhus. Men ligger nok i den gode ende af midten. Vi syntes, kvaliteten var okay, og fiskene var friske. Der var god smag, dog ikke på det niveau, hvor man bliver overrasket. Men stabilt og sikkert.

Leveringspris

59 kroner for levering. Det er en okay pris – der er alligevel et stykke vej fra Trøjborg til Åbyhøj.

Emballagen og skånsom transport

Maden kom i en pose fra Just Eat. Alt var pakket pænt ind. Klart over gennemsnittet for takeaway. Intet var ødelagt, og sushien var ikke rodet sammen.

Dagens takeaway fra Sashimi Sushi på Trøjborg_En anbefaling herfra

Vi mener på trods af prisen, at kvaliteten var god, og at vi gerne vil anbefale Sashimi Sushi. Risen sad ikke lige i skabet, men friskheden og smagen var super. Vi var tilfredse med niveauet – og det er højt nok til, at en anbefaling er på sin plads af Sashimi Sushi på Trøjborg. Beliggenheden er i øvrigt rigtig fin, især hvis du er i bil, og selv henter din takeaway. Det er let at parkere udenfor. Vi vil gerne give Sashimi Sushi på Trøjborg en anbefaling med på vejen. Måske skulle de finpudse stilen lidt. Det var en okay oplevelse, men med lidt kreativitet, en smukkere finish og finpudsning af konsistensen af risen, vil der være mulighed for at komme et eller to niveauer længere op.

Sashimi Sushi på Trøjborg

Sashimi Sushi

Skovvejen 46
8000 Aarhus C
Telefon: 86 13 00 10
www.sashimi-sushi.dk

[mappress mapid=”238″]

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

ERHVERVSLIVET HAR OGSÅ FÅET ØJNENE OP FOR PARKPARK

Læs artikel

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien