Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Satirisk, politisk musikteater på Katapult: I KEJSEREN får de unge nok

Af anders@sommersangdigital.dk

Thunberg-generationens oprør: Musikforestillingen KEJSEREN er en frit fabulerende, fræk og politisk fortolkning af H.C. Andersens ‘Kejserens nye klæder’ på både dansk og engelsk. Med nykomponeret musik, skuespil, sang, råbekor og et stærkt, visuelt sceneunivers gæster Livingstones Kabinet Teater Katapult med deres version af, hvad der sker, når nutidens ungdom får nok og sætter alt ind på at vælte kejseren.



Politikerspin, fake news og markedets frie kræfter. Sammen med H.C. Andersens evigtgyldige eventyr, er de nutidige fænomener afsættet for Livingstones Kabinets polemiske musikforestilling: KEJSEREN på Teater Katapult 22.- 23. sep. – om løgne, manipulationer og hykleri.

 

KEJSEREN er en satirisk og direkte kommentar til vores aktuelle politiske samtid, både på den nationale og globale scene. Samtidig hylder forestillingen de børn og unge, der i vores nutid gør oprør mod verdens ledere og den tilstand, verden befinder sig i, hvad enten det med klimaaktivisme eller f.eks. med protester mod våbenlovgivningen i USA.

 

Satirisk, politisk musikteater på Katapult: I KEJSEREN får de unge nok



★★★★★★ “Perfekt politisk pletskud … kan kun anbefales … imponerende godt … månedens bedste time.” – Kulturkongen.dk

– Hvad gør det ved os som mennesker at leve i en tid, hvor vi konstant er omgivet af løgne? Hvad gør det ved vores børn at vokse op i en tid, hvor de voksne ikke synes at tage ansvaret for fremtiden alvorligt, spørger instruktør Nina Kareis og fortsætter:
   – I KEJSEREN får børnene en talerstol, hvor de kan råbe op og sige sandheden, ligesom barnet gør i H. C. Andersens eventyr.

 

★★★★ “Virtuose Livingstones spiller alverdens kejsere.” – Sceneblog.dk
Løgne skygger for verdens problemer
Komponist og tekstforfatter Pete Livingstone siger:
   – Hvis en politiker for 20 år siden blev taget i en løgn, fik det alvorlige følger. I dag kan alle lyve – og det gør de, uden konsekvenser. På den måde ender vi med at ignorere verdens store problemer, f.eks. klimaproblemerne, fordi vi hele tiden skal forholde os til enkeltsager og løgne.



★★★★ “Der kan næsten ikke findes en tydeligere metafor for de politiske udfordringer, vi står overfor netop nu.” – Den4Væg.dk

Stilmæssigt henter KEJSEREN inspiration fra bl.a. 1930’ernes tyske kabareter og Brechts politiske teater. Med nykomponeret musik, skuespil, sang, råbekor og et stærkt visuelt sceneunivers vil fire skuespillere/ sangere/musikere og et børnekor vise, at Kejseren nu har poseret, regeret og marcheret længe nok, og at det er på høje tid med alvorlige forandringer …

 

Forestillingens sprog er dansk og engelsk.

 

 

Gæstespil af Livingstones Kabinet i samarbejde med Teater V og Den Fynske Opera

Tid & Sted: 22.-23. sep., kl. 19.30 på Teater Katapult, Godsbanen

Medvirkende Troels Kortegaard Ullerup, Birgitte Prins, Bebe Risenfors, Nina Kareis og Pete Livingstone samt et børnekor på 6-9 børn i 12-års alderen

Iscenesættelse Nina Kareis

Scenograf Julie Forchhammer

Komponist Pete Livingstone

Lysdesign Mikkel Jensen

Lyddesign Baldur Kampmann

Støttet af Statens Kunstfond, Dansk Skuespillerforbund, Knud Højgårds Fond, AP Møller Fonden, Københavns Scenekunstudvalg og Koda Dramatik // 

Varighed: 70 min. 

Mere info: www.katapult.dk 

 

Videotrailer kan ses her: 

 

Satirisk, politisk musikteater på Katapult: I KEJSEREN får de unge nok

Del artikel

Andre læser også