Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

27-årig mand dømt: Tændte fyrværkeribatteri i lejlighed

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

En 27-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid for to tilfælde af brandstiftelse på Fjældevænget i Aarhus V i 2024.

To lejligheder på Fjældevænget i Aarhus V blev henholdsvis 29. august og 4. september 2024 udsat for voldsomme, påsatte brande.

Under domsafsigelse ved Retten i Aarhus blev en 27-årig mand onsdag idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for begge brande. Der blev i dommen ikke fastsat en længstetid. 

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Placerede fyrværkeribatteri indenfor

Den 27-årige blev for den påsatte brand den 29. august dømt for kvalificeret brandstiftelse – altså brandstiftelse der skabte overhængende fare for menneskeliv – og ved branden den 4. september for brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder.

Ifølge dommen steg den 27-årige tidligt om morgenen den 29. august ind via en altan ved en lejlighed på Fjældevænget. Her placerede han et fyrværkeribatteri inden for terrassedøren og antændte det, så der opstod ildebrand. På adressen befandt sig syv personer, der dog alle nåede at redde sig ud af lejligheden. 

Den 27-årige blev ligeledes dømt for den 4. september tidligt om morgenen i en lejlighed på 2. sal at hælde motorbenzin ud over entredøren og herefter antænde den med fyrværkeri. Også her udbrød der voldsom brand.

I lejligheden befandt sig tre personer, som måtte flygte ved at kravle udvendigt på bygningen via deres egen altan til naboens, da de på grund af ilden ikke kunne komme ud af lejlighedens dør. I begge tilfælde forårsagede de påsatte brande alvorlige brandskader på bygningen og begge lejligheder udbrændte.

‘Retten var enig med anklagemyndighedens vurdering af, at branden den 29. august var påsat under sådanne omstændigheder, at den dømte indså, at andres liv blev udsat for overhængende fare.

Jeg er tilfreds med, at den dømte er fundet skyldig i begge brande, og at Retten var enige i, at branden den 4. september var sket under særligt skærpende omstændigheder,’ siger specialist Birgitte Ernst fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Gerningsmand ville ramme kvindelig bekendt

Den 27-årige forklarede selv i retten, at han havde svært ved at huske mange ting fra den tid, da han havde det svært. Ifølge hans vidneudsagn havde han svært ved at holde styr på fantasi og virkelighed blandt andet på grund af et misbrug.

Han fortalte selv, at de to tilfælde af brandstiftelse var opstået efter en spontan indskydelse, men anklagemyndigheden kunne fremlægge flere beviser for, at den 27-årige allerede flere uger forinden havde foretaget søgninger der pegede på, at gerningerne var planlagt.

De to brande havde efter den dømtes eget udsagn til hensigt at ramme en kvindelig bekendt, som han mente, opholdt sig i lejlighederne. 

Den retspsykiatriske erklæring og retslægerådet konkluderede, at anbringelse på psykiatrisk afdeling ville være mest formålstjenstlig for at forhindre ny kriminalitet.

‘Dommen er resultatet af et grundigt arbejde i en kompleks sag hos både politi og anklagemyndighed. Jeg er tilfreds med, at Retten og nævningetinget med dommen i dag har understreget sagens alvor. Der er tale om alvorlige og omfattende brande, som kunne have kostet mennesker livet,’ siger specialist Birgitte Ernst. 

Ud over de to brande blev den 27-årige dømt for seks forhold om vold, hærværk, trusler, tyveri og indbrud begået i perioden 14. oktober til 15. november 2023.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.