Udsolgt i København: Nu åbner kendt saunakoncept i Aarhus

Der er godt nyt til alle byens sauna entusiaster: Populære Sauna House åbner snart ved Aarhus Ø.
Efter stor succes med deres første location i København, hvor medlemskaberne siden åbningen i foråret 2025 har været udsolgt, rykker konceptet nu videre her til byen.
Tre saunaer et stenkast fra vandet
Sauna House bygger på en simpel vision om at skabe et roligt frirum med plads til både fordybelse og fællesskab i omgivelserne, der blandt andet består af tre unikke saunaer:
En stille sauna, en social sauna og en gus sauna med guidede sessioner.
En central del af oplevelsen, når man besøger Sauna House, er deres ugentlige gusprogram fyldt med et varieret udvalg af sessions.
Programmet udføres af et erfarent hold af gusmestre med fokus på æteriske olier, avancerede vifteteknikker og stemningsfulde oplevelser.
Skriv dig op og vind medlemskab
Sauna House i København kunne melde udsolgt af medlemskaber kort efter åbningen, og interessen er allerede stor i Aarhus.
Ønsker man at sikre sig en plads, kan man allerede nu skrive sig på ventelisten.

I forbindelse med åbningen lanceres en konkurrence, hvor der udloddes medlemskaber og gusoplevelser til en samlet værdi af 20.000 kroner.
Alle, der skriver sig på ventelisten inden d. 15. maj, deltager automatisk i lodtrækningen.
Vil du være blandt de første til at få adgang til Sauna House, kan du allerede nu skrive dig op her
Fleksibelt frirum til den travle hverdag
I Sauna House er fleksibilitet et vigtigt fokus, da det kan være svært at finde tid i hverdagen.
Derfor er der lagt vægt på åbningstider fra kl. 07.00 til 22.00, så det er muligt at bruge faciliteterne, når det passer ind.

Hvis man ikke er medlem før åbningen, vil det stadig være muligt at besøge Sauna House ved at købe dagspas eller booke en gus-session.