ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye navne afsløret: Scarlet Pleasure spiller til Fed Fredag

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Tivoli Friheden
Foto: Tivoli Friheden

Det er få ting, der kan varme som tanken om sommerkoncerter på en kold januardag.

Og særligt hvis man husker den brandvarme optræden, Scarlet Pleasure gav til Fed Fredag en juniaften i 2022.

Nu står det klart, at det populære band spiller ‘What A Life’ og alle sine andre hits i Tivoli Friheden igen denne sommer.

Scarlet Pleasure er nemlig et af i alt tre navne, der netop er præsenteret til årets koncertrække i forlystelsesparken.

De andre to tilføjelser til Fed Fredag-programmet er Jacob Dinesen og Kesi.

Sidstnævnte var sidste år den fjerdemest streamede artist i Danmark – kun overgået af Gilli, Tobias Rahim og Ed Sheeran.

Her er det foreløbige program

Det foreløbige program byder både på garvede publikumsfavoritter og fremtidens musikalske håb.

Udover de tre nye navne optræder navne som Alex Vargas, Jada, Christopher, Burhan G, Drew Sycamore og Rasmus Seebach.

Dermed ser det foreløbige Fed Fredag-program for 2023 sådan ud:

21. april: Lamin og Icekiid
28. april: Alex Vargas 
5. maj: Tessa
12. maj: Queen Machine 
19. maj: Jacob Dinesen
2. juni: Lars Lilholdt band 
9. juni: Jada
16. juni: Christopher
23. juni: Burhan G
30. juni: Drew Sycamore
1. juli: Birthe Kjær (Fed Lørdag)
7. juli: Scarlet Pleasure
14. juli: Annik Aakjær
28. juli: Kesi
4. august: Artigeardit 
18. august: Rasmus Seebach
25. august: Jonah Black Smith
1. september: Jung

Med de tre nye artister har Tivoli Friheden nu offentliggjort 17 ud af de i alt 21 navne til årets Fed Fredag.

Du kan allerede nu sikre dig billetter lige her

Har du allerede planlagt flere besøg i Tivoli Friheden i år, kan du med fordel købe sæsonkort.

Et sæsonkort giver dig adgang til parken på alle officielle åbningsdage og selvfølgelig til Fed Fredag, Blomsterfestival, Halloween og meget mere.

Del artikel