Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækre nyheder på vej: Se den nye Magnum, Ben & Jerry’s på pind og Frozen-is

Af Michael Qureshi

Det kan godt være, at det stadig er koldt og blæsende.

Men inden vi ser os om, så melder foråret sin ankomst med lunere temperaturer, og så bliver det pludselig tid til is.

Lige præcis på den front er der nyt på vej til det danske marked.

Igen i år lancerer Frisko spændende, nye is, der vil glæde både store og små ishjerter.

På årets isskilte kan du finde nyfortolkede versioner af klassiske is, nye smagsvarianter med lakrids, mandel og saltkaramel samt en række populære Disney-figurer, skriver Frisko i en pressemeddelelse.

Flere nye Magnum-is

Den største nyhed, som vores is-hjerter noterer sig i det nye udvalg, er en helt ny variant af Magnum.

Den kalder man for Magnum Almond Remix.

Lækre nyheder på vej: Se den nye Magnum, Ben & Jerry's på pind og Frozen-is

Hvis du er til den klassiske Magnum Mandel, vil du elske denne nyfortolkning af isen.

Her får du forførende is med mandelsmag og fløjlsblød vaniljeis dyppet i to lag Magnumchokolade.

Først en hel omgang hvid chokolade med hakkede mandelstykker, som derefter er halvt dyppet i mælkechokolade.

Der kommer også endnu en special edition Magnum på markedet. Denne forhandles eksklusivt i 7-eleven butikkerne.

Magnum Mint er en fløjlsblød mynteis dyppet i den klassiske Magnum-chokolade, der er lavet af kvalitetsfyldte fairtrade kakaobønner og med sprøde, karamelliserede sukkerstykker. 

Sprød nyhed i vaffel

Er du til vaffelis, så er der også en sprød nyhed i Cornetto-genren.

Vil du have en is, der er både blød og sprød?

Så skal du vælge den nye Cornetto Soft Cookie & Chocolate.

Den velkendte Cornetto-vaffel er denne gang fyldt med chokolade- og vanilje-softice, bløde kakaoovertrukne cookies og chokoladesauce. 

Ben & Jerry’s på pind

Hvem elsker ikke en god Ben & Jerry’s is?

Sidste år udgav Ben & Jerry’s for første gang en ispind.

Nu kommer så den næste af slagsen, og brownie-fans kan godt begynde at glæde sig.

Mød Ben & Jerry’s nye Salted Caramel Peace Pop med flødeis der omslutter en tyk browniesauce i midten og overdækket med klæbrig saltkaramel.

Sådan her har du aldrig smagt Ben & Jerry’s kendte brownies før. 

Lækre nyheder på vej: Se den nye Magnum, Ben & Jerry's på pind og Frozen-is

Godt nyt til lakridselskere

Lakrids er kæmpestort i Danmark, og det udnytter man også med en ny variant.

Her er årets nyhed til alle lakridselskere: En sprød isvaffel med cremet vaniljeis fyldt med saltlakridsstykker.

Alt sammen dækket med et smagfuldt lakridsovertræk.

Saltlakrids og vaniljeis er den perfekte kombination, hvis du kan lide at blande dine favoritter.

Spændende Disney-is til de små

Til børnefamilierne er der også en sød nyhed til alle dem, der elsker Frost-filmene.

Lækre nyheder på vej: Se den nye Magnum, Ben & Jerry's på pind og Frozen-is

Disney-prinsessen Elsa har fremtryllet en lækker børneis, der er formet som et magisk snefnug.

Den er lavet af en cremet blå og hvid vaniljeis med snefnugsdrys på toppen, hvilket gør den velegnet til at blive spist med hele familien.

Velbekomme!