Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Danmarks højeste: Se Lighthouse hæve sig højt over Aarhus Ø

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Mathias Daa Løfquist fra Aarsleff
Foto: Mathias Daa Løfquist fra Aarsleff

Danmarks højeste boligbyggeri har nået en stor og vigtig milepæl.

Lighthouse er nu rejst i sin fulde højde, så bygningen hæver sig med hele 142 meter over Aarhus Ø.

Det er den foreløbige kulmination af byggeriet, der har vokset sig højere og højere år for år.

“Lighthouse-projektet har været på en lang rejse, og nu kan vi snart sætte det sidste punktum i tilblivelsen af Danmarks højeste boligbyggeri.

Aarhus Ø er i en enorm udvikling, og de seneste år er det blevet en bydel, som både aarhusianere, beboere og besøgende har taget til sig.

At Lighthouse nu bliver fuldendt er med til at binde bydelen sammen og gøre det til hele Aarhus’ nye samlingspunkt,” lyder det fra Claus Hommelhoff, som er en del af ejerkredsen bag Lighthouse, i en pressemeddelelse.

Lyste op i blå

Fredag blev milepælen markeret med et rejsegilde og taler fra blandt andre borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S). Samme dag lyste Lighthouse op i blå for at hylde håndværkerne for deres arbejde.

Lighthouse kommer blandt andet til at rumme 395 lejligheder, hvoraf 330 allerede er solgt, og tre restaurationer.

Den ene restaurant kommer til at åbne allerøverst på 44. etage i 142 meters højde, hvor der også vil være en udsigtsplatform.

Herfra får både beboere og besøgende mulighed for at nyde udsigten – i klart vejr vil man kunne se både Samsø, Tunø, Djursland og selvfølgelig hele Aarhus.

Foreløbigt må vi nøjes med disse billeder af selve byggeriet:

Danmarks højeste: Se Lighthouse hæve sig højt over Aarhus Ø
Højhuset set fra midtbyen. Foto: Lighthouse Aarhus
Danmarks højeste: Se Lighthouse hæve sig højt over Aarhus Ø
Set fra Risskov. Foto: Lighthouse Aarhus
Danmarks højeste: Se Lighthouse hæve sig højt over Aarhus Ø
Foto: Lighthouse Aarhus

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.