Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Premiere i Domen: Se spritny serie om Aarhus-band og mød hovedpersonerne

Af Jonathan Sten Drivsholm
Domen.
Domen.

Nu har du muligheden for at se en ny serie i unikke omgivelser – og samtidig møde hovedpersonerne.

På torsdag åbner Domen nemlig dørene til premiereaftenen for dokumentarserien ‘Ung og Upcoming’ for at hylde lysten til at skabe og have modet til at følge sin passion.

Serien er på to afsnit og følger de to fremadstormende bands Angående Mig og Undertekst.

Sidstnævnte band består af fire aarhusianske gutter, for hvem venskab og karriere går hånd i hånd.

Kvartetten mødte hinanden på efterskole, og nu jagter de i fællesskab det store gennembrud. Serien følger dem, mens de balancerer rollerne som venner og kolleger og finder ud af, om de to ting overhovedet kan forenes.

Filmet i Aarhus

For både Undertekst og Angående Mig står SPOT Festival for døren i serien, og begge bands er klar som aldrig før. Vi følger artisterne før, under og efter SPOT i deres op- og nedture som unge håbefulde kunstnere.

Undertekst har på det seneste gjort sig bemærket på hjemmebane her i Aarhus, hvor de for nylig optrådte på NorthSide.

Dokumentarserien om de to talentfulde bands er skabt af de tre unge instruktører Klara Kjeldsen, Malthe Boe Larsen og Sofie Lykke fra ungdomsmediet SEIN.

Aftenens program:
19:30-20:00 – Dørene åbner
20:00-20:15 – SEIN byder velkommen
20:15-21:15 – Filmvisning af Ung og Upcoming
21:15-21:45 – Samtale og Q&A med Undertekst
21:45-22:00 – Køb fed merchandise og snak/hygge

Det koster 50 kr. at deltage – billetter købes i døren. Læs mere her

Hvad: Premiere på ny serie
Hvor: Domen på Pier2
Hvornår: Torsdag 16/6 kl. 19.30

Del artikel

Andre læser også