Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se videoen: Ved du, hvem de maskerede røvere er? 

Af Freja Dumont

I forbindelse med efterforskningen af et røveri mod en kiosk i Aarhus N offentliggør Østjyllands Politi nu klip fra overvågningsvideoer, der viser de to gerningsmænd. 

Mandag d. 22. januar kl. 21.37 kom to maskerede mænd ind i kiosken på Funch Thomsens Gade, hvor de med kniv og pistol truede ekspedienten til at udlevere nogle tusinde kroner i kontanter. 

Herefter løb de fra stedet med udbyttet, og da politiet kom frem lidt efter, var de ikke til at finde. 

Politiet håber, nogle kan genkende mændende

Den videre efterforskning af sagen har ikke ledt til anholdelse, og Østjyllands Politi offentliggør nu dele af overvågningsvideoen i håb om, at nogen kan genkende mændene på deres tøj, gang eller andre kendetegn – som fx stemmen.

Der er nemlig lyd på dele af videoen, hvor man kan høre en af gerningsmændene sige til ekspedienten, at han skal åbne pengeskabet. 

Hvis du har oplysninger i sagen, så kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114. 

Del artikel

Andre læser også