Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

AGF – Brøndby: Seks sigtede i forbindelse med superligakamp 

Af anders@sommersangdigital.dk

AGF vandt – men: Fire gule og et rødt kort – og tre anholdte

 

Søndag fik Brøndby bank af AGF i superliga-topkampen på Aarhus Stadion, men der var andre end spillerne, der var på udkig efter slagsmål.

 

Østjyllands Politi kunne således mandag morgen gøre resultatet op: Seks sigtede, tre anholdte. Og der kan være flere sigtelser på vej.

 

Kampen i superligaens top-6 blev overværet af 14.000 tilskuere og endte 2-1 til AGF. På banen udløste opgøret intet mindre end fire gule og et rødt kort; uden for banen gik det endnu vildere for sig.

 

Det fremgår af politiets døgnrapport.

 

Aggressive fans gik til angreb

Betjente fulgtes traditionen tro med de tilrejsende Brøndby-fans rundt i byen i et forsøg på at opretholde god ro og orden.

 

Men allerede ved 16-tiden var der problemer på Spanien og Strandvejen, da en større gruppe fans begyndte at vandre mod stadion. Der blev kastet med kanonslag og stole mod politiet, fans opførte sig aggressivt, og flere beboere meldte om skader på biler og glasskår på vejene.

 

Slagsmål på Kongevejen

Efter kampen var den gal igen, da der opstod slagsmål på Kongevejen.

 

Tre blev sigtet for vold, trusler og medbragt fyrværkeri. De øvrige sigtelser handler primært om trusler mod politiet og forstyrrelse af den offentlige orden.

 

Om kampen kort:

AGF ligger nu på superligaens fjerdeplads – bare to point efter Brøndby.

 

Mål: 1-0 Mustapha Bundu (AGF), 2-0 Patrick Mortensen (AGF), 2-1 Kamil Wilczek (Brøndby)

 

 

Del artikel

Andre læser også