Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Besøger snart Aarhus: Send børnene i lære hos LivredderPatrulje

livredderpatrulje-1024x683

Inden længe kommer TrygFondens LivredderPatrulje forbi Den Permanente, Aarhus Ø og Saksild Strand for at lege og lære livredning med børnene.

Livredderne fortæller, hvordan det er at være livredder og viser, hvordan man hjælper personer, som kommer i nød i vandet.

Der vil være masser af livredderudstyr, som børnene kan prøve, sjove og udfordrende lege samt konkurrencer, som handler om badesikkerhed.

Der er altså aktiviteter for hele familien på programmet, når LivredderPatruljen besøger Aarhus og Saksild.

En oplagt mulighed for at lære om badesikkerhed, og hvorfor det er så vigtigt at kunne svømme.

LivredderPatruljen besøger

  • Den Permanente den 10. juli kl. 12-13.30
  • Aarhus Ø  den 10. juli kl. 15-16.30
  • Saksild Strand den 14. juli kl. 12.30-15

Her er programmet:

  • Livredderne byder velkommen og præsenterer deres udstyr.
  • Livredderne fortæller om de 5 baderåd, og hvordan man passer på sig selv og andre i vandet.
  • Lege og konkurrencer for børn og deres forældre med udgangspunkt i badesikkerhed.
  • Livredderne demonstrerer et eksempel på en redning.

“Børnene har et par sjove og samtidig lærerige timer i selskab med andre børn og livredderne, hvor de får lov til at være med til aktiviteter, der sætter fokus på livredning og de 5 baderåd.

Vores erfaringer viser, at mødet med LivredderPatruljen er en god måde at få børn og forældre til at tale om, hvad man skal huske på, når man er i og ved vandet,” siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Opfordrer til at gå med i vandet

I løbet af sommeren besøger TrygFondens LivredderPatrulje 14 strande, søbade og svømmehaller rundt om i landet for at sætte badesikkerhed på dagsordenen.

“Vi håber, at møde en masse familier. Børnene plejer at hygge sig med aktiviteterne, og forældrene kan faktisk også lære noget – eksempelvis at rådet om, at det er sikkert at gå ud i vandet til navlen, er en myte, som vi gerne vil aflive.

For du kan sagtens blive væltet omkuld af en bølge på lavere vand.

Vi opfordrer også forældrene til at gå i vandet med deres børn fremfor at holde øje med dem fra stranden, for ulykker i vandet kan ske hurtigt,” siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

LivredderPatruljen er en del af TrygFonden Kystlivredning, der har ca. 200 specialuddannede kystlivreddere.

De 5 baderåd

  1. Lær at svømme
  2. Gå aldrig alene i vandet
  3. Læs vinden og vandet
  4. Lær stranden at kende
  5. Slip ikke børnene af syne

Læs mere på respektforvand.dk

De passer på badegæsterne på 34 strande og havnebade i Danmark henover sommeren.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.