Musik, øl og goodiebags: Sexshop inviterer til åbningsfest i Aarhus
Du har måske bemærket, at Peech har lukket sin butik i Mejlgade.
Men heldigvis betyder det ikke, at den farverige sexshop er fortid i Aarhus.
Peech er bare rykket godt og vel 400 meter længere ind i hjertet af Latinerkvarteret, så nu er butikken, der har som mission at normalisere køb af sexlegetøj, at finde i Badstuegade.
Siden starten af juli har det være muligt at shoppe på den nye Aarhus-lokation, men åbningsfesten har ladet vente på sig – indtil nu.
Gode tilbud hele dagen
Lørdag 24. august inviterer Peech til et yderst festligt arrangement for at fejre de nye lokaler.
Åbningsfesten varer fra kl. 12.00 til 20.00, og der er mange gode ting i vente.
“Vi serverer kolde øl (med og uden alkohol) fra Ebeltoft Gaardbryggeri, Maté Maté og popcorn.
Der er 250 goodiebags med gaver fra Rudolph Care, Shima, All Matters, Viaplay, Boom Butik, Aarhus Kunsthal, Café Paradis, System Jo, Mads Nørgaard, Buens Bogcafé, Cocohagen, Maté Maté og Svakom,
Vi glæder os helt VILDT meget til at vise jer vores nye butik,” lyder det fra Peech.
Sexshoppen lover derudover, at der vil være musik, hygge, konkurrencer og gode tilbud hele dagen.
Du kan selv være med til at sætte gang i festen ved at tilføje sexy sange til butikkens playliste, og gør du det, deltager du samtidig i konkurrencen om at vinde en goodiebag til en værdi af 1000 kroner.
Hvad: Peech holder åbningsfest
Hvor: Badstuegade 16, Aarhus C
Hvornår: Lørdag 24. august 2024
Læs mere om åbningsfesten lige her