Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Shawarma Bar kåret for byens bedste rulle: Lever i bedste velgående efter snart 25 år i Guldsmedgade

Af Jan L. Pedersen

Den hæderkronede shawarmabar lever i endnu. I bedste velgående. Også selvom “man” ikke hører så meget til dem. Shawarma Bar er en institution i Aarhus, og behøver heller ikke omtale og eksponering for at skaffe kunder. De kommer af sig selv. Shawarma Bar startede i 1996 og er så vidt vides den første i Aarhus. Meget er sket siden, men kvaliteten er steget markant de seneste år.

 

Studerende kårer Byens Bedste Shawarma

Det er et uvildigt testpanel hos Erhvervsakademi Aarhus, som i deres blad UFILTRERET, har testet syv forskellige Shawarma-steder i Aarhus. Her er der kun en, som får maksimum karakter, og det er Shawarma Bar. De fik karakteren 6 ud af seks mulige. Dermed vinder Shawarma Bar testen i Aarhus, hvor de studerende virker til at være mere end almindelig begejstret for den hjemmelavede “sølvkikkert”, som de kalder shawarmaen. De kalder kødet for verdensklasse, og hvor man kan smage at det er grillet. Krydderierne, som uden tvivl har medvirket til sejren, er friske og af egen import.

 

Man kan læse hele testen her: 

 

Fast inventar i Aarhus

Hvem kender ikke Shawarma Bar? Det gør de fleste aarhusianere, som godt kan lide shawarma og krydret mad. Antallet af kunder er støt, også selvom der er kommet flere konkurrenter. Der er plads til alle, fortæller ejeren, Mohaned Karzoun, som kun glæder sig over, der er kommet mere fokus på, hvor godt en shawarma kan smage. Han fortæller også, at kravene til råvarekvalitet og god smag er større i dag, og at Shawarma Bar også efter snart 25 år har mere fokus på den grønne trend. Dog er de hjemmelavede spyd de samme som altid, og den hemmelige opskrift på krydderierne er også den samme. Den kendes i øvrigt kun af tre personer. 

Shawarma Bar kåret for byens bedste rulle: Lever i bedste velgående efter snart 25 år i Guldsmedgade

 

Nyt i Aarhus – dressing på granatæbler

Granatæble-dressing findes så vidt vides ikke på andre shawarma-steder i Aarhus ud over hos Shawarma Bar. Mohaned Karzoun fortæller mig, at de har brugt fire måneder på, at ramme den helt perfekte smag og finde de “rigtige” granatæbler. Noget af det gode ved granatæbler er, at de giver syre til kødet og falaflerne, men de smager også godt. Dressingen er lavet med ren granatæbler, og der er ikke blandet andet i.

 

Hjemmelavede falafler med friske krydderier

En af de helt nye ting er, at falaflerne er hjemmelavede, og efter en gammel opskrift. De 100 procent hjemmelavede og veganske falafler er et hit sammen med en eller måske flere nye hjemmelavede dressinger. Der er p.t. fire forskellige hjemmelavede dressinger at vælge imellem. En af hemmelighederne ved smagen hos Shawarma Bar er krydderierne. Dem importer de selv, og de er friske. Ud over det så kværner de alle krydderierne selv.

 

Følger med trenden

Det tyrkiske brød har vundet indpas i Aarhus. Flere og flere efterspørger det mere mættende brød, hvilket har gjort, at Shawarma Bar har fået det på menutavlen. Ud over det er der kommet pitabrød og pommes frites på menukortet. Pomfritterne er nu mest på grund af, at Shawarma Bar har natåbent, og kunderne har i lang tid efterspurgt noget natmad med friture. Sådan er det. 

 

En shawarma koster stadigvæk 50 kroner i dag. Det har den gjort i snart fem år. Dette er på trods af, at de fleste råvarer stiger. 

 

Shawarma Bar har natåbent tre dage om ugen.

 

Shawarma Bar

Guldsmedgade 8
8000 Aarhus

 

Del artikel

Andre læser også