Tag på juletur: Silkeborg byder på fortryllende oplevelser i december
Julemarkeder, julekoncerter, juleforestillinger og et væld af kreative juleaktiviteter.
Her i december rummer Silkeborg alt, hvad ethvert julehjerte måtte ønske sig af vidunderlige oplevelser.
Har du brug for at komme i ægte julestemning, så sæt kryds i kalenderen, saml dine nærmeste og tag afsted!
Vi har samlet et udpluk af julens hyggeligste arrangementer i Silkeborg og omegn.
Gå på opdagelse og lad dig inspirere her:
Julemarked på Stougaarden
Glæd dig til det hyggelige julemarked på Stougaarden, der traditionen tro kan opleves alle adventsweekender (søndag 22. december er sidste chance).
Julemarkedet er åbent i tidsrummet kl. 10.00-16.00. Der vil være musik og underholdning, mens de fine salgsboder med kreative udstillere tilbyder unikt kunsthåndværk og lokale specialiteter.
Samtidig kan I selv finde og fælde årets juletræ, tage på traktortur, møde gårdens dyrevenner og gå i æbleskivebaren.
Find mere info om julemarkedet på siden Det Sker i Silkeborg, hvor du også kan opdage mange flere juleoplevelser.
Hyggelige julekoncerter
Der er også masser af godt til dine øregange i Silkeborg i dagene op til jul.
13. og 14. december kan du opleve John Mogensen live duo og spise 3 retters julemenu på den lille kro i Svostrup.
14. december indtager The Swinging Sisters Kedelhuset inde midt i Silkeborg, hvor du senere på måneden (25. december) kan opleve Cath the Breeze og Mañana Band på spillestedet Rampelys.
Læs mere om koncerterne og find flere juleoplevelser på Det Sker i Silkeborg
Julehygge i byen
Også gaderne i det centrale Silkeborg emmer af magisk julestemning for tiden.
Her kan du bl.a. opleve byens smukke juletræ, gågadernes julelys, igloerne med julepynt, juleporten, julemandens værksted, boden med æbleskiver og gløgg samt det hyggelige juletorv.
Og skal man tale om et epicenter for julehyggen, må det uden tvivl være Torvet, som fyldes med store oplevelser i december.
14. og 21. december fylder Skægkær Blæserne byens hyggelige gader med de bedste julemelodier.
13. december kan du mærke varmen fra den magiske engel Elises lys, og 13.-14. samt 20.-21. december står Fader Jul klar til at hilse på store som små.
Find mere info og opdag flere juleoplevelser på Det Sker i Silkeborg
Tag på æbleskivesejlads
Træd ombord på m/s Mågen, og lad dig fortrylle af den magiske julestemning, for Hjejleselskabets særlige æbleskivesejladser er tilbage!
22. december vil m/s Mågen være forvandlet til et juleskib, der emmer af julehygge.
Nyd smukke Silkeborg fra søsiden omgivet julelys, funklende juleudsmykning og duften af æbleskiver, gløgg og varm kakao, som du har mulighed for at købe undervejs.
Læs mere om sejladsen og find flere juleoplevelser på Det Sker i Silkeborg
Nyd naturen i juleferien
Som Danmarks Outdoor Hovedstad byder Silkeborg og omegn på et væld af fantastiske oplevelser i det fri.
Juleferien er en oplagt mulighed for at komme ud i naturen og få forbrændt nogle af julekalorierne.
Du kan fx teste nogle af Danmarks bedste MTB-spor, udfordre dig selv med vinterbadning i en af Silkeborgs mange søer eller tage på vandretur i Søhøjlandets smukke natur.
Find mere info om de mange outdoor-muligheder på Det Sker i Silkeborg