For første gang nogensinde: Sinful holder kæmpe lagersalg i Aarhus
Hvert år kårer Sinful de danske byer i en række frække kategorier.
Sidste år tog Aarhus en syvende plads, som en af Danmarks frækkeste byer, mens byen steg helt til tops som den sikreste i hele Danmark.
Det betyder, at Aarhus C har købt suverænt flest kondomer pr. indbygger.
Derfor er det også meget passende, at det er netop her, at Sinful holder sit allerførste lagersalg nogensinde – og nok også, fordi Sinful netop er en aarhusiansk webshop, der har hovedsæde Højbjerg.
I hvert fald inviterer de til lagersalg den 14.-15. november på deres egen adresse på Søren Nymarks Vej 4H.
“Kom og fyld kurven med alt, hvad du har brug for, for at holde varmen til vinter,” skriver de på Facebookbegivenheden.
Goodiebags, konkurrencer og rabatkoder
Og netop det har de også erfaring med, at der er et hit hos danskerne, da deres julekalendere, som lanceres i månederne op til december, plejer at gå som varmt brød.
Så hvis ikke du har sikret dig den endnu, kan du selv komme og fylde en kurv med de produkter, der frister mest.
Til lagersalget vil der både være konkurrencer, goodiebags og rabatkoder på programmet.
Lagersalget er åbent torsdag fra kl. 15:00-19:00, fredag fra kl. 14:00-18:00, og lørdag fra kl. 10:00-15:00.