Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sinful og Njord Gin: Danmarks frækkeste gin kan blive din – syndefald på flaske

Af anders@sommersangdigital.dk

Drømmer du om at forføre bukserne af din date med en blanding af bartendercharme á la Tom Cruise i Cocktail tilsat et lille skvæt G&T magi? Så er det nu, du skal slå til. De to succesfulde, Aarhus-baserede virksomheder, Sinful og Njord Gin, har nemlig i et unikt collab skabt det, der allerbedst kan beskrives som syndefald på flaske. Og de sexede, sjældne dråber kan blive dine.

 

Booster din sexlyst

Der er kun fremstillet 300 flasker af den syndige Sin and Citrus Special Edition, der mildest talt ikke er nogen helt uskyldig gin. Den dekadente drik er nemlig baseret på æbler med direkte reference til kødets lyst og mødet mellem Adam og Eva i Edens have. Som et liret prik over i’et er den godt krydret med omhyggeligt udvalgte urter, der øger sexlysten og får dine safter til at stige med rekordfart.

Da den indeholder naturlige planteøstrogener, booster bronzefennikelen kvindens libido, ingefæren øger blodcirkulationen og følsomheden på kroppens intime områder, kirsebærene, solbærene og solbærgrenene styrker mandens potens, og sidst men ikke mindst, så indeholder Sin and Citrus citronbasilikum, der efter sigende gjorde soldaterne i den romerske hær så elskovssyge, at de fik forbud mod at indtage urten forud for et slag.

 

Frækt iværksættersamarbejde

Det er de to østjyske iværksættere, Tonny Andersen, medstifter af Sinful, Skandinaviens største erotiske webshop og Lars Toke Graugaard, medindehaver af Njord Gin, som er de kreative kræfter bag Sin and Citrus.
 

Samarbejdet kom i stand, fordi Tonny Andersen drømte om at gøre noget anderledes og vildt i anledningen af Sinfuls 10-års jubilæum i august. “Jeg har mødt gutterne fra Njord i forbindelse med en ginsmagning i deres lokaler på Sydhavnen. Jeg har sindssygt stor respekt for deres passion, for jeg genkender den i mig selv, og jeg vil gerne samarbejde med et lokalt brand, der laver produkter i verdensklasse”, forklarer Tonny Andersen.

 

Der ligger adskillige ugers brainstorming, research, indsamling af urter og balanceringstests bag tilblivelsen af Sin og Citrus. “Vi har haft et virkeligt fedt samarbejde, og det har været en både sjov og yderst interessant udfordring”, fortæller Lars Toke Graugaard, som understreger, at Njord og Sinful i fællesskab har skabt en sensuel, spændende og velsmagende gin, som begge virksomheder med stolthed lægger navn til.

Tonny Andersen er enig.

“Sin and Citrus giver seriøs dobbelt op på nydelse, uanset om du er inkarneret gin aficionado eller bare elsker en virkelig god drink med et kinky twist”.

 

VIND SIN AND CITRUS

Vil du have fingre i Danmarks frækkeste gin? Deltag i konkurrencen på Sinfuls facebookside, og bliv den heldige vinder af den eksklusive Sin and Citrus Special Edition, der både kan nydes i en cocktail eller drikkes on the rocks.

Om Sinful:

  • Sinful er den største erotiske webshop i Skandinavien.
  • Virksomheden blev stiftet i 2008 af Mathilde Mackowski og Tonny Andersen og tæller i dag over 80 medarbejdere.
  • Sinful har foruden prisen som ‘Bedste eksport-case’ 2018 også modtaget E-handelsprisen ‘Årets E-ner’ i 2017 og tre Gazellepriser i 2015, 2016 og 2017.

Om Njord Gin:

  • Njord Gin er Danmarks første og eneste gindestilleri.
  • Virksomheden blev stiftet i 2014 af Lars Toke Graugaard og Troels Præst Andersen.
  • Njord er blandt andet kendt fra DR, Northside Festival og landets Michelin-restauranter

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien