Scorer topkarakterer: Aarhus-filial blandt Europas bedste
For biludlejningsvirksomheder er troværdighed og den generelle kundeoplevelse noget af det allervigtigste.
Det mener man i hvert fald hos SIXT Danmark og firmaets lokale filial i Aarhus, der prioriterer netop de to ting tårnhøjt – og det kan mærkes på kundetilfredsheden.
Mange kunder kvitterer nemlig med lutter topkarakterer, efter de har afleveret lejebilen på Margrethepladsen 3 i hjertet af Aarhus.
“Vi har yderst tilfredse kunder her i Aarhus. De er faktisk så tilfredse, at vi nogle dage i marts lå på førstepladsen ud af samtlige SIXT-stationer hele Europa.
Det er meget, meget svært at ligge der – så skal alt virkelig spille,” fortæller den lokale filialchef Lars Gjølme.
Og det var altså ikke bare i marts, at alt spillede. I snart to år har SIXT i Aarhus været Danmarks bedste målt på kundetilfredshed.
Kunderne kommer tilbage
For de syv ansatte hos den aarhusianske filial er hovedmålet at give alle kunder en rigtig god grund til at vende tilbage, næste gang de skal leje eller minilease en bil.
Ifølge filialchef Lars Gjølme har det mindset givet pote – han ser ofte velkendte ansigter træde ind ad døren, og det samme gør kunderne, for SIXT i Aarhus har generelt høj anciennitet blandt medarbejderne.
For at levere den bedst mulige kundeoplevelse skal Lars Gjølme og hans ansatte udstråle tillid, transparens og ordentlighed, som er SIXT Danmarks tre kerneværdier.
“Det gør vi ved altid at hjælpe kunden. Vi tager os god tid til at tage en dialog med kunden om, hvad de skal bruge bilen til.
Vi er meget opmærksomme på kundens behov, og vi anbefaler altid den bil, der passer bedst til den enkelte. Det går vi meget højt op i. Vi bruger en masse energi på at sikre os, at kunden får netop det, de vil have,” forklarer filialchefen.
Her er mulighederne hos SIXT Aarhus
SIXT i Aarhus har både mange private og erhvervskunder, og det afspejles i de tre muligheder, filialen tilbyder.
Mange private kommer for at leje i en dag, en weekend eller i en hel uge, men der er også mulighed for at få en bil til rådighed i endnu længere tid.
SIXT tilbyder nemlig kunderne at minilease, hvilket kan give mening, hvis du står i en overgangsperiode, hvor du har brug for en ny bil
“Det kan fx være, hvis du står mellem jobs, du lige har fået solgt din egen bil og gerne vil se tiden an, inden du køber en ny. Der er mange scenarier, hvor minilease kan blive relevant,” siger Lars Gjølme.
Tredje mulighed er målrettet erhvervskunder, for hvem det ofte giver mening at tilvælge en fleksibel firmabil, så de hurtigt kan komme ud at køre – uden tunge opstartsgebyrer.
Hvorfor vælge SIXT?
Udover at gå højt op i kundeoplevelsen prioriterer SIXT altid at have et imponerende udvalg af både diesel-, hybrid- og elbiler.
Når du lejer en bil hos udlejningsgiganten, skal du simpelthen have følelsen af at sætte dig ind i en spritny bil. Derfor er det vigtigt for medarbejderne at få lejebilerne til at stå knivskarpt.
“Vi sørger for at spritte grundigt af, så kunderne føler sig velkomne i de biler, de lejer hos os. Det er nyere og bedre biler, man kommer ind i, og det har vi mange kunder, der sætter stor pris.
Vi har faktisk en af de nyeste flåder i Danmark, når vi snakker biludlejning, og det er vi rigtig glade for,” fortæller filialchef i Aarhus, Lars Gjølme.
SIXT’s lokale filial ligger centralt i Aarhus som en del af Scandinavian Center, hvilket giver mange fordele ifølge filialchefen:
“Det at leje en bil er jo ikke formålet med det, du skal – det skal tværtimod understøtte det formål, du nu har. Og det skal bare køre som smurt og være en rigtig god oplevelse.
Vi har kunden i fokus hele tiden, så det må aldrig blive besværligt for en kunde at leje en bil hos os. Dét, at vi ligger i hjertet af Aarhus, gør os nærværende og gør det utroligt nemt at komme til vores filial – også hvis du kommer til byen med tog eller bus.”
“Det er simpelthen fantastisk”
Lars Gjølme kommer selv fra Aarhus og har både boet og arbejdet her det meste af sit liv. Det har givet ham et stort netværk i byen, som ofte kommer SIXT’s kunder til gode.
Ellers kan du bl.a. kende ham på, at han aldrig går af vejen for en god snak om biler.
“Vi er dagligt i dialog med kunder, der enten har bestilt nye biler eller er interesserede i at prøve noget nyt.
At jeg kan få lov til at tale om biler med kunderne hver dag – og det gælder i øvrigt både private og erhvervskunder – det er simpelthen fantastisk,” siger filialchefen med et stort smil.
Lars Gjølme slutter af med at sætte en tyk streg under, at kunderne for ham, for Aarhus-filialen og for SIXT Danmark generelt har højeste prioritet:
“Jeg hæfter mig ved, om kunderne er trygge og stoler på både os og vores biler. Det er absolut det vigtigste.”
SIXT – der har afdelinger i hele Danmark, Europa og verden for den sags skyld – blev stiftet i den tyske by München i 1912 og har siden da etableret sig som en af verdens biludlejningsfirmaer.
Dyk dybere ned i mulighederne for at leje, mini-lease og købe biler gennem SIXT Danmark lige her