Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bedøver sit bytte: Sjælden skorpion fundet ved Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Miljøstyrelsen
Foto: Miljøstyrelsen

Det er første gang nogensinde, men nu er det altså sket – en sjælden mosskorpion er fundet ved Moesgård Skov.

Samme skorpion, som går under navnet ‘Stellas mosskorpion’, er samtidig blevet genfundet nær Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens hjem Constantinsborg og Lille Vildmose i Nordjylland.

Det skriver Miljøstyrelsen, hvis biologer glæder sig over fundene.

”Det er et godt tegn, for Stellas mosskorpion stiller store krav til sine levesteder. Den vil gerne have gamle træer, gerne rigtige oldinge med masser af råd og hulheder.

Den slags natur er generelt en mangelvare i danske skove, hvor træerne normalt bliver fældet og taget ud af skoven, inden de bliver rigtig gamle,” lyder det fra naturmedarbejer Jens Søgaard Hansen.

Svære at finde

Stellas mosskorpioner findes i dag kun 14 steder i Danmark, og de trives især i gamle skove med høj biodiversitet.

For at nå frem til det bedst egnede levested griber mosskorpionen fat i benene på insekter som stankelben, fluer og hvepse, og hvis de er heldige bliver de sat af på et gammelt træ med døde stammer.

“Men det kræver stort held, for der er langt mellem de gode levesteder,” forklarer Jens Søgaard Hansen.

Miljøstyrelsen overvåger løbende naturen, men de sjældne Stellas mosskorpioner er svære at finde frem til under normale omstændigheder.

Bedøver sit bytte: Sjælden skorpion fundet ved Aarhus
Her er en mosskorpion blevet fundet. Foto: Miljøstyrelsen

Skorpionerne trives allerbedst højt oppe i gamle træers fugtige fordybninger, og derfor er de normalt nemmest at finde efter storme, hvor træerne er væltet.

Gift i klosaksene

Hvis du gyser ved tanken om, at der findes skorpioner nær Aarhus, kan vi berolige dig med, at de kun er 1-3 millimeter lange, og at de ikke er farlige for mennesker.

Mider, edderkopper og insekter derimod er en helt anden sag.

Stellas mosskorpionen er nemlig et rovdyr kendetegnet ved sine to klosakse, der er ligeså lange som resten af skorpionens krop, og som indeholder dens gift.

Ved hjælp af giften i klosaksene bedøver mosskorpionen sit bytte, som altså kan være en mide, lille edderkop eller et insekt, inden den fortærer det.

Hvad Stellas mosskorpionen til gengæld mangler, er giftbrodden på halen, som er meget karakteristisk for større skorpioner, hvilke man dog skal til Sydeuropa eller længere væk for at støde på.

Således opmuntret – fortsat god tirsdag.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.