Skål og godt nytår: Få østers og champagne med byens bedste udsigt


Det er svært at tænke på nytårsaften uden også straks at tænke på et glas koldt champagne.
I år har du mulighed for at nyde et glas af den fineste slags fra Bollinger, når Salling inviterer til “Østers, champagne og byens bedste udsigt på ROOFTOP”.
Salling har i år valgt at køre det populære event både fredag den 30. og lørdag den 31. december, så du kan få det bedste ud af de sidste par dage i 2022.
Du finder billetinfo lige her.

En helt særlig umami-synergi
Udover at være en særdeles eksklusiv spise, som de fleste netop kun nyder ved særlige lejligheder, er der faktisk også endnu en grund til at sætte tænderne i smagskombinationen
Et studie fra Københavns Universitet viser nemlig, at en umami-synergi gør kombinationen af bobler og bløddyr til en himmelsk oplevelse.
“Svaret skal findes i den såkaldte umami-smag, som sammen med bl.a. sødt og salt er en af de fem grundsmage, som menneskets smagsløg kan registrere.
Mange forbinder umami med smagen af kød, men nu har vi opdaget, at den altså også findes i både østers og champagne,” siger professor Ole G. Mouritsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og leder af Smag for Livet.
I champagnen bidrager døde gærceller med rigtig meget umami-smag (glutamat), og i østers kommer umami-smagen fra bløddyrets muskler (nukleotider).
Hvad: Østers og Champagne på Rooftop
Hvor: Salling Rooftop
Hvornår: Fredag den 30. og 31. december.
Du finder mere info her.