Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Deler vandene: Er den nye skulptur i Marselisborg Slotshave gal eller genial?

Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset

Slotshaven ved Marselisborg Slot i Aarhus blev i lørdags en skulptur rigere, da Hendes Majestæt Dronningen – på sin fødselsdag – fik overrakt en stående stele skabt af Per Kirkeby.

Skulpturen er doneret af Salling Fondene i anledning af Majestætens 80-års fødselsdag for to år siden.

Deler vandene: Er den nye skulptur i Marselisborg Slotshave gal eller genial?
Bestyrelsesnæstformand i Salling Fondene Karin Salling var sammen med Dronningen ved overrækkelsen, hvor også bestyrelsesformand Jens Bjerg Sørensen og borgmester for Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard var til stede. Foto: Kongehuset

Stelen skaber nysgerrighed og debat

Per Kirkebys stele, der er fra 1997, er “et stykke natur” i naturen, og det er håbet, at stelen fremover er genstand for nysgerrighed, undren, debat og glæde for både den kongelige familie og Slotshavens mange besøgende.

Netop debat har Per Kirkebys stele allerede skabt på Facebook, siden Kongehuset i går, mandag, lagde et opslag op vedrørende Majestætens fødselsdagsgave.

Her kommenterer en, at han ville smide stelen direkte til storskrald, mens en anden er mere positivt stemt og udtrykker, at hun synes, det er en smuk skulptur, der kun kan skabe glæde.

Ligesom med alt andet kunst er det jo op til modtageren, hvilken følelse kunstværket vækker. Hvad synes du?

Deler vandene: Er den nye skulptur i Marselisborg Slotshave gal eller genial?
Foto: Kongehuset

Marselisborg Slotshave er åben for publikum, når den kongelige familie ikke har residens på slottet.

Den omkring 13 ha store have blev anlagt i starten af 1900-tallet i engelsk stil med store græsplæner omgivet af træer og små søer.

Dengang var det Dronning Alexandrine, der sammen med anlægsgartner L. Chr. Diederichsen stod for at indrette haven.

I Dronningens Regeringsperiode har Majestæten og Prins Henrik sat deres eget præg på Slotshaven, og besøgende kan nu gå på opdagelse i haven og se en række skulpturer – blandt andre flere af Prinsens egne værker.

Per Kirkebys omkring to meter høje stele er placeret blandt træer og blomsterbede ved Slotshavens åkandesø.

I slutningen af næste uge vil det være muligt for offentligheden at opleve den nye skulptur, som ikke bare er en gave til Dronningen, men også til Slotshavens mange besøgende.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.