Skaber massiv kø: Uheld i stort kryds i Aarhus
Et hvidt lag sne har lagt sig over Aarhus.
Det har skabt problemer i trafikken, da vejene er glatte flere steder.
Og nu melder Østjyllands Politi, at morgentrafikken er blevet ramt af yderligere problemer.
På X skriver de, at der er sket et færdselsuheld i krydset Viborgvej/Bredskiftevej i Aarhus V.
Derfor anbefaler de, at man søger andre veje:
“Der er en del kø på stedet, hvorfor vi anbefaler omkørsel via alternative veje indtil kl. 8.30, hvor vi forventer sitatuationen normaliseret,” lyder det.
Færdselsuheld i krydset Viborgvej / Bredskfitevej i Aarhus V.
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) January 6, 2026
Der er en del kø på stedet, hvorfor vi anbefaler omkørsel via alternative veje indtil kl. 08.30, hvor vi forventer situationen normaliseret.
Vagtchefen#politidk