Skattestyrelsen udsender advarsel: Pas på falske beskeder
I disse dage florerer falske beskeder blandt mange borgere rundt om i landet – formentlig også her i Aarhus.
Det har fået Skattestyrelsen til at udsende en advarsel.
På deres Twitter skriver de, at der er tale om falske SMS’er, der ikke kommer fra dem.
Konkret lyder styrelsens advarsel:
“Flere vakse følgere har gjort os opmærksomme på denne sms Der er tale om en falsk sms, der ikke kommer fra os. Du kan lære mere om, hvordan du spotter en falsk henvendelse her“.
Flere vakse følgere har gjort os opmærksomme på denne sms 🧐 Der er tale om en falsk sms, der ikke kommer fra os. Du kan lære mere om, hvordan du spotter en falsk henvendelse her: https://t.co/dqwS5uhtm8 #SkatDK pic.twitter.com/aHEy9ntdid
— Skattestyrelsen (@Skattestyrelsen) July 11, 2022
Sådan spotter du en falsk henvendelse
På skat.dk gives følgende råd:
“Falske mails og sms’er kan se ud som om, de er sendt af en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen.
Vi opfordrer modtagerne til kun at trykke på links i en mail og sms’er, når man er sikker på, at mailen er fra en legitim afsender.
Vi har ikke eksempler på falske mails og sms’er fra alle de syv styrelser. Du kan dog finde eksempler på falske mails fra “Skattestyrelsen” og tidligere tiders falske mails og sms’er fra “SKAT”.
Pas også på opringninger fra personer, der udgiver sig for at være medarbejdere i Skatteforvaltningen.”
Læs mere her