Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det sker på Atlas!

Af anders@sommersangdigital.dk

Oplev jazztrioen Reverse med stjernetrompetisten Ralph Alessi og den engelske rapper Giggs.

 

Reverse & Ralph Alessi

Dato: 08.06.16

Tidspunkt: 19/20 (døre/koncert)

Sted: Atlas

Genre: Jazz

Link til arrangement: 

 

Denne aften gæster den amerikanske trompetist Ralph Alessi Atlas, hvor han optræder med den danske trio Reverse. Ralph Alessi er bosat i New York og har været en stærk stemme i den kontemporære jazz i mere end 20 år på New Yorks downtown-scene. Hans spil er komplekst og på samme tid luftigt, sofistikeret og disciplineret, som kun postmoderne progressiv jazz kan være. Gennem sine mange år som bandleder og sideman har Ralph Alessi optrådt med navne som Steve Coleman, Jason Moran, Don Byron, Ravi Coltrane, Nasheet Waits, Fred Hersch og Uri Caine. Han udgiver sin musik på det prominente tyske pladeselskab ECM og er sammen med sin faste kvartet aktuel med sit nye album ”Quiver” udgivet i februar 2016.

reverse

Den danske trio Reverse har under ledelse af Terkel Nørgaard og hans faste makkere Søren Gemmer og Jesper Thorn optrådt med store danske navne som Jørgen Leth, Palle Mikkelborg, Thomas Agergaard og Nicolaj Stochholm. Trioen udgav i november 2014 deres anmelderroste album ”Awakening” og har et nyt album på vej i 2016. Trioens musik er hovedsagelig komponeret af Terkel Nørgaard, der også skriver musikken til denne turné med Ralph Alessi. Nørgaard har til dette projekt ladet sig inspirere af Béla Bartók, Joni Mitchell, J Dilla og Kraftwerk samt Ralph Alessis egen musik og tone til fri improvisationsmusik og minimalistisk neo-jazz.

 

Reverse & Ralph Alessi
Ralph Alessi – trompet
Terkel Nørgaard – trommer & komposition
Søren Gemmer – klaver
Jesper Thorn – kontrabas

 

Tyk streg

 

Giggs

Dato: 09.06.16

Tidspunkt: 20/21 (døre/koncert)

Sted: Atlas

Genre: Hiphop

Link til arrangement: 

 

Engelske Giggs er en fremragende rapper med et helt ekstraordinært talent for ord, rim og tekster i det hele taget, der serveres i et suverænt flow. Giggs udgav i anden halvdel af 00’erne adskillige mixtapes, der med tiden solgte i flere tusinde eksemplarer og gav manden mod på at udgive et regulært album, det selvfinansierede “Walk In Da Park” (2008). Værket blev en hæderlig succes og banede vejen for en pladekontrakt med XL Recordings, der således var medafsender på rapperens andet album, “Let Em Ave It” (2010), der blev en endnu større succes og blot udvidede mandens allerede omfattende fanskare yderligere. Giggs udgav sit tredje og seneste album, “When Will It Stop”, i 2013 og nød i den forbindelse større hitliste-succes end nogensinde – med på albummet medvirkede blandt andre den voldsomt populære sanger/sangskriver Ed Sheeran. Giggs, der også ved flere lejligheder har givet den som skuespiller, har vedblevet at udgive mixtapes over alle årene og er i øvrigt leder af gruppen SN1 (Spare No 1).

giggs

Del artikel

Andre læser også