Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skjult oase i Latinerkvarteret: Café med jordnære retter og landlig idyl

Af Freja Dumont

I den hyggeligste brostensbelagte baggård i Latinerkvarteret finder du Landcafé.

En sjælden lille oase i midtbyen, der byder på ro, lækker økologisk mad og et imødekommende værtsskab.

Om sommeren summer den lille gård ude foran af liv, og om vinteren kan man søge i ly for kulden i den hyggelige restaurant.

Skjult oase i Latinerkvarteret: Café med jordnære retter og landlig idyl

”Hos Landcafé lever vi efter mottoet ”hvad du ser, er hvad du får”. Når man kommer ind, bliver man mødt af et hyggeligt og simpelt udtryk med fritliggende bjælker, bløde sofaer og autentiske træmøbler.

På samme måde er vores menukort også simpelt og baseret på økologiske, lokale og danske råvarer.

Vi er ret oldschool på mange måder, og har eksempelvis ikke noget online bookingsystem – man skal altså stadig ringe ind og bestille bord og rent faktisk tale med et rigtigt menneske,” siger Maria Bager, som startede Landcafé tilbage i 2017.

Skjult oase i Latinerkvarteret: Café med jordnære retter og landlig idyl

Vi besøgte den hyggelige café i Latinerkvarteret, hvis menukort kredser om velsmag og økologi, som stedet har sølvmærke i.

Landcafé er bl.a. kendt for deres lækre salater, sandwiches, pariserbøf, høje madder – altid sammensat af nøje udvalgte råvarer fra udvalgte, helst lokale, producenter.

Vi fik anbefalet at prøve en af stedets signaturretter: vegetarsalaten.

Skjult oase i Latinerkvarteret: Café med jordnære retter og landlig idyl

Salaten består af grov salat af kål og rodfrugter med persillerørt feta, marineret sæsongrønt, sprødt knas samt syltede rødløg og agurkesalat. Hertil kommer Landcafeens (hemmelige) dressing, brød og pesto.

Faktisk er kål et gennemgående tema i stedets retter, da det er en råvare, som er let tilgængelig i Danmark og som virkelig smager godt.

Og vi forstår altså godt, hvorfor vi blev anbefalet af prøve netop denne salat.

For udover at være en fest for øjet – så er vegetarsalaten det heldigvis også for smagsløgene.

Alle ingredienser var godt afvejet med både sprødt og syrligt, og den “hemmelige” dressing bandt alle elementerne i salaten virkelig godt sammen.

Skjult oase i Latinerkvarteret: Café med jordnære retter og landlig idyl

Selvom menukortet byder på mange vegetariske og veganske retter, er det også muligt at få retter med kød.

Vi bestilte derfor Landcafés Pariserbøf (som også fåes i en vegetariske udgave) bestående af oksekød fra Himmerland på stegt brød med kapers, peberrod, rødbeder, syltede rødløg, agurkesalat og (naturligvis) en æggeblomme.

Og for lige at toppe frokosten bestilte vi også to høje madder med henholdsvis lakse- og hønsesalat.

Ikke så meget hokus pokus – men simpelt og lækkert, som stedet lover det. Og det må man sige, at de lever op til.

Skjult oase i Latinerkvarteret: Café med jordnære retter og landlig idyl

Landcafé er også kendt for sine fortrinlige brunches – og især Landbrunch og Landbrunch Vegetar er ofte skyld i  fuldt hus først på formiddagen.

Landbruncen består af bagt æg, bacon og stegt pølse, hønsesalat, yoghurt med granola, røget fisk, pølse, oste med kompot og lidt sødt til at slutte af med.

Dertil får du friskbagt brød med smør.

Vi prøvede også en vegetarisk landbrunch, hvor bacon, fisk og pølse var udskiftet med blandt andet salat og sæsontærte med hamp.

Hertil må vi anbefale en lemonade med æble og hyben. En virkelig lækker, frisk drik, der passer perfekt til en omgang brunch.

Skjult oase i Latinerkvarteret: Café med jordnære retter og landlig idyl

Alt i alt er Landcafé bestemt et besøg værd, hvis du er ude efter et solidt, lækkert måltid som både smager virkelig godt og tager sig godt ud på tallerken.

Stemningen er afslappet, rolig og hyggelig og det er et sted, man har lyst til at sidde længe og hygge sig.

Landcafé holder åbent i dagene mellem jul og nytår, så det er det perfekte sted at lægge vejen forbi, når du på et tidspunkt trænger til noget andet end julemad.

Del artikel

Andre læser også