Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet

Af Freja Dumont
I drivhuset er der brugt 8000 håndlavede smågrene til at skabe en naturtro gengivelse af skoven i det åbne lokale. Træerne er lavet af Anthon og Kathrine, som skaber naturtro blomster og planter.
I drivhuset er der brugt 8000 håndlavede smågrene til at skabe en naturtro gengivelse af skoven i det åbne lokale. Træerne er lavet af Anthon og Kathrine, som skaber naturtro blomster og planter.

Skovmøllen i Moesgaard Skov har været et vartegn i Aarhus i 200 år.

I anledning af jubilæet har stedets tre ejere, Jens Holm Møller, Ann Cathrine Lebech Hoe og Thomas Lebech Hoe, udvidet Skovmøllens traditionelle koncept til en ny restaurant ved Aarhus Ø.

Og i tirsdags kunne restauranten invitere de første gæster indenfor.

Vi har været forbi Skovmøllen Ø, hvor historie møder nutid og kulinariske oplevelser venter dig ved Aarhus’ vandkant.

Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet
Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet

Tradition og innovation i harmoni

Bygningen ved Bassin 7 er designet af Bjarke Ingels Group og har en helt unik arkitektur bestående af tre dele:

En unik bygning med stråtag, en trækonstruktion og et drivhus, der tilsammen danner rammen om den enestående spiseoplevelse hos Skovmøllen Ø.

Når du træder ind bliver du mødt af et stort lyst lokale og en hyggelig stemning, hvor hver en detalje fra tæpper på gulvet, mågestellet i vitrineskabet og originale malerier fra Skovmøllen på væggene, fortæller Aarhus’ rige historie.

Restauranten er desuden indrettet med klassiske danske designmøbler fra blandt andre JL Møllers Møbelfabrik og er generelt fyldt med referencer til Skovmøllen i Moesgaard.

Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet
Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet

Det er med andre ord virkelig lykkedes at skabe en atmosfære i de nye lokaler, der inviterer til at træde ind i historien.

“Vi vil gerne bevare essensen af Skovmøllen og bringe den ind til byen.

I drivhuset er der bl.a. 8000 håndlavede smågrene til at skabe en naturtro gengivelse af skoven i det åbne lokale, og selv når du skal på toilettet, er det en oplevelse med både fuglekvidder og skovstemning.

Skovmøllen Ø er blevet en åben restaurant med mulighed for, at gæster kan komme ind fra gaden til en spontan frokost ligesom selskaber kan leje det charmerende drivhus, der kan rumme op til 25 personer,” siger Jens Holm Møller.

Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet

Mormors køkken med et twist

Skovmøllen Ø er naturligvis ikke blot en destination med hyldest til lokalhistrorie, men også et sted med kærlighed til den danske madtradition.

Stedets menu er inspireret af Skovmøllens arv på Moesgård, og er skabt med omhu og fokus på kvalitet, med det formål at genoplive smagen af dansk kulinarisk arv.

Du kan derfor sætte tænderne i klassisk dansk smørrebrød, æggekage eller et godt stykke lagkage til dessert.

Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet

“Vi tror på, at aarhusianerne sætter pris på velsmagende dansk mad, når det er lavet ordentligt.

Derfor kommer menukortet på Skovmøllen Ø til at afspejle den kulinariske arv fra Skovmøllen i Moesgaard, med klassikere som smørrebrød, hakkebøffer, smørstegt rødspætte og tarteletter. En ægte dansk fest for ganen,” udtaler Jens Holm Møller med stolthed.

Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet

Vi smagte stedets smørrebrød, og dét må man altså sige, at de kan finde ud af hos Skovmøllen Ø.

Vi var ret så begejstrede for stykket med ‘Jordskokker i variation’.

Her får du serveret et hjemmebagt stykke rugbrød fra stedets eget bageri fyldt med bagte, syltede og friterede jordskokker. Toppet med trøffelmayo og grønt. Mums, siger vi bare.

Du går bestemt heller ikke galt i byen med Skovmøllens Hønsesalat med peberbacon fra Nr. Søby, estragon og æble.

Vil du gå den sikre vej, så skal du selvfølgelig bestille den smørstegte rødspætte med køkkenchefens remoulade, som bare smager lige præcis, som en stegt rødspætte skal smage.

Se billederne: Skovmøllen Ø er åbnet

Vi kan varmt anbefale at lægge vejen forbi Skovmøllen Ø, som byder på en helhedsoplevelse, hvor mad og omgivelser går op i en højere enhed.

Der er plads til 40 gæster i den nye restaurant, og derudover er det muligt at booke drivhuset i ‘skoven’ til møder og selskaber. Dette lokale kan lukkes af og har plads til 20-25 gæster.

Mellem jul og nytår holder Skøvmøllen Ø åbent hver dag fra klokken 11.30 til 17, mens der efter nytår også vil være åbnet om aftenen torsdag, fredag og lørdag.

Del artikel

Andre læser også