Det perfekte udflugtsmål?: Skovmøllen åbner lille perle under trækronerne

Skovmøllen går sommeren i møde med nye tiltag og en spændende satsning i skovens dybe stille ro.
Den lille perle Garagen bliver nu en fast del af oplevelsen under trækronerne syd for Aarhus.
Til at stå i spidsen for den har Skovmøllen ansat Tobias Stampesøe – et kendt ansigt i den aarhusianske gastronomi, som mange nok vil kende fra Restaurant Hærværk, Sjovinisten eller Markedshallen Nicolinehus.
Tobias Stampesøe skal bringe sin erfaring, kreativitet og sans for værtskab med sig, og han vil hele sommeren sørge for unikke weekendoplevelser og en række nye events.
Det skriver Skovmøllen i en pressemeddelelse.
Læs også: Efter halvandet år: Populært spisested på Aarhus Ø lukker Sommersød overraskelse på vej
Garagen holder åbent hver lørdag, søndag og helligdage fra kl. 11.00 til 17.00 og bliver dermed et oplagt udflugtsmål for både lokale og besøgende.
Som noget nyt bliver det også muligt at leje Garagen til intime private arrangementer – perfekt til små selskaber midt i skoven.

I år har Skovmøllen desuden indgået et samarbejde med Vild Is fra Thy, der leverer økologisk is hele sommeren igennem – direkte fra Garagen.
Og som en ekstra sommersød overraskelse har Vild Is annonceret, at de vil dele gratis is ud en dag i løbet af sommeren. Datoen vil blive annonceret snarest.
Læs også: Perfekt i sommervarmen: Chokolade-charmør står klar med iskolde fristelser Samlingspunkt for hyggelige stunder
Hos Garagen kan man også få Skovmøllens nye picnickasse, der kan bestilles via restaurantens hjemmeside som det ideelle tilbehør til en hyggelig skovtur i det grønne.
For at imødekomme den stigende interesse for at besøge restauranten i skoven har man i år taget den gamle garage ved Møllehuset i brug.
Det betyder, at selv ved fuldt hus på Skovmøllen vil der fortsat være mulighed for at nyde kaffe, kringle, boller og kolde drikke i fredelige omgivelser.
Skovmøllen er i fuld gang med sommersæsonen – og med Garagen som nyt samlingspunkt ser folkene bag frem til at byde gæsterne velkommen til endnu flere hyggelige stunder i skovens hjerte.