Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ispapir og øldåser i det fri: Skraldepatrulje indtager Aarhus

21-000190-37-City-Sweepers-2021-12814131_1_1-1024x683
Foto: Aarhus Kommune.

Engangsgrill, ispapir og øldåser. Når det gode vejr sætter ind, betyder det desværre også ekstra skrald på gaden og i naturen.

Igen i år vil en gruppe unge ildsjæle blandt andet uddele lommeaskebægere og affaldsposer fra deres ladcykel – ligesom de gennem synlig tilstedeværelse og positiv dialog vil minde om, at vi alle skal samle vores affald op.

Det meddeler Aarhus Kommune, Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

Gruppen hedder City Sweepers, og hen over sommeren vil de køre rundt til forskellige hotspots i Aarhus og tale med sommerglade gæster på stranden, i parker og på byens pladser og torve.

”Der er en helt særlig stemning i Aarhus, når der er liv og hygge i parker og på torve. Men det er langt hyggeligere, hvis der ikke ligger skrald alle vegne.

Om sommeren stiller vi flere skraldespande op i mange af vores grønne områder, og de bliver tømt oftere, men vi skal have flere til at bruge dem.

Derfor er det dejligt, at City Sweepers igen i år vil sætte fokus på, at vi har et fælles ansvar for at få en ren by,” udtaler Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø i pressemeddelelsen.

Årets City Sweepers er et team på syv unge mellem 19 og 28 år.

De er alle ansat på baggrund af deres engagement og interesse i natur, affald og bæredygtighed.

En ekstra tørn i år

City Sweepers er på gaden fra tirsdag den 1. juni.

I år er indsatsen opjusteret fra to dage om ugen til seks dage om ugen.

”Vi har gode erfaringer med City Sweepers fra sidste år, hvor de unge blev taget rigtig godt imod, når de kom rundt i byen.

Vi oplevede, at de havde en god dialog om bæredygtighed og affald med aarhusianerne. Derfor har vi øget indsatsen.

I år har vi derudover udvidet med en indsats for børn, hvor City Sweepers blandt andet har hånddukker og bøger med maskotten Rappe-Skralde, som mange børn allerede vil kende fra affaldssorteringsindsatsen i kommunens børnehaver,” siger Anders Laursen, der er projektleder i Ren By, Teknik og Miljø.

De unge er på gaden fra tirsdag til søndag mellem kl. 14.00 og kl. 18.00 frem til den 5. september.

De cykler to fastlagte ruter, der bl.a. kommer forbi Den Permanente, Botanisk Have, Aarhus Ø, Tangkrogen og Mindeparken.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.