Skt. Patricks festival – Irsk mad og Food Truck

Sankt Patrick er Irlands skytshelgen, og regnes for at have indført kristendommen i landet. Han døde den 17. marts 461, og siden har denne dato været nationaldag. Dagen er både en hyldest til helgenen og en fejring af irsk kultur.
På Skt. Patricks dag mødes irere overalt i verden og fester med øl og musik. Dette sker ofte på irske pubs, der efterhånden er at finde over det meste af verden. Mange steder afholdes der parader, hvor deltagerne er klædt i grønt og orange som et symbol på Irland.
Festivalen er gratis
På Tir Na Nòg og i “Det irske telt” fejres Sankt Patricks dag med en festival fra torsdag d. 17. marts til lørdag d. 19. marts. Flere live bands vil sørge for musikken, og på storskærmene kan du følge weekendens sportsbegivenheder.
Irsk mad
Hele weekenden vil Spisestedet Frederiksgade 42 stille med en “Food Truck” ude foran baren. Der kan købes irske lækkerier som Lamme Stew, Bangers n´ mash (kartoffelmos med whiskey sovs og pølser) og pies.
Først på dagen bliver der serveret breakfast rolls: Det vil sige en bolle med æg, bacon, pølser og tomat.
Se programmet for weekenden her:
Tir Na Nòg
Frederiksgade 40
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 19 19 10