Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slaget om Aarhus: Nu får Aarhus sit eget svar på Matador

Af Line Ingwar Karlsen

Så er der gode nyheder til alle aarhusianere, der altid har drømt om at eje AGF, Kurts Mor eller Marselisborg Slot.

Et nyt brætspil ved navn Slaget om Aarhus hylder nemlig byens kultur, kendisser, lokale sjæl og historie.

Spillets sjove dilemmakort tager kærligt pis på aarhusianerne, og det er umuligt ikke at få et smil på læben.

Vi har fået lov at teste spillet, og vi grinede af mange af de sjove situationer, der blev opstillet for os.

Du kan nemlig havne i hverdagssituationer som “Der er blade på skinnerne på Letbanen. Det er den ikke bygget til. Vent en omgang” eller “Du skal til Aarhus Festuge og vise hvor finkulturel du er. Betal 500 kr. for shotsrør”.

Du kan selvfølgelig også trække kort om, at du har købt et Thomas Helmig-sæt (lilla læderbuks og gul solbrille) eller et Aarhus-sæt, som selvfølgelig består af en Ceres top og en Arnbitter, og så må du punge ud.

Slaget om Aarhus: Nu får Aarhus sit eget svar på Matador

En sjov, aarhusiansk version af Matador

Spillet minder om det klassiske Matadorspil, og når du rykker rundt på spillepladen, kan du købe grunde som Jægergårdsgade, Domkirken, Møllestien og Isbjerget.

Spillet har en høj grad af uforudsigelighed. Det tager ikke fem timer at spille, men blot en-to timer, da gameplayet er strategisk.

Lykken kan hurtigt vende i spillet – eksempelvis hvis du er født på den velhavende side af Grenåvej.

Spillet er fyldt med ironiske kommentarer og glimt i øjet, og vi kan kun anbefale dig at prøve det.

I spillereglerne står der endda at ”Det er ulovligt at spille spillet, hvis man ikke er i besiddelse af selvironi eller humor”.

Slaget om Aarhus: Nu får Aarhus sit eget svar på Matador

Vind ved at fuldføre missioner

Som en ekstra tilføjelse til de klassiske Matador-regler, kan du også vinde spillet ved at udføre forskellige missioner.

Du kan udføre missioner som både aarhusianer, studerende eller turist.

Som aarhusianer kan du fx trække missioner som at du skal være jysk og sparsommelig og derfor skal spare 50.000 kr. i kontanter op.

Eller som turist skal du eje Skejby Sygehus, da du har forstrukket en muskel i ansigtet af at smile for meget i Smilets By.

Slaget om Aarhus: Nu får Aarhus sit eget svar på Matador
Sune Frantsen, skaber af Slaget om Aarhus.

Spillet kan købes fra i dag

Det nye spil kan købes fra i dag, og det kan kun købes online her.

Du skal nok ikke vente for længe, for der ventes at blive rift om det første opslag. De andre brætspil i rækken (blandt andet Slaget om Nørrebro) har nemlig været udsolgt på blot tre og fem dage.

Spillet koster 399 kroner.

Om det nye spil spillet fortæller skaber Sune Frantsen:

“Jeg har længe ønsket at lave et spil om Aarhus. Der er så mange dejlige ting at tage fat i. Spillet er spækket med specialfelter, der gør det sjovt at spille med familien,” fortæller han og fortsætter:

”Man kan for eksempel konfrontere og udfordre en medspiller om en dennes grund, hvis man lander på feltet Prø’li’å’hør’hær, eller man kan ræse om kap med en medspiller og vædde om penge, hvis man lander på specialfeltet Væddeløbsbanen.

I spillet er der også blevet plads til Aarhusianske stoltheder som Salling, AGF og sågar også kultklubben Aarhus Fremad.

Del artikel


Største historier lige nu




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien