Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Velbekomme: Fisker vender hjem til Åbyhøj med sit madværksted

Af Jan L. Pedersen
Fisker's Madværksted har markeret åbningen med et stort banner og flag ved Viby Ringvej. Fra venstre mod højre er det: Astrid Fisker, Johannes FIsker og Tina Jensen.
Fisker's Madværksted har markeret åbningen med et stort banner og flag ved Viby Ringvej. Fra venstre mod højre er det: Astrid Fisker, Johannes FIsker og Tina Jensen.

Slagter Fisker er tilbage i Åbyhøj efter en kort årrække i Tilst

 

Det er en gammel kending, der vender hjem til byen, hvor det hele startede. 44-årige Johannes Fisker lukkede sin bedstefars kendte butik på Vibyvej i Åbyhøj tilbage i 2012, hvor de nåede at fejre 65 års fødselsdag. Siden har han været i Tilst i tre år, men da der skulle bygges lejligheder i de bygninger, var han nødsaget til at finde nye lokaler.

 

Derfor var glæden stor, da slagteren fandt ud af, at der var mulighed for at vende hjem til fødebyen, hvor han bor i hus med familien på Åby Bækgårdsvej.

 

For nu er det lykkes, og han har sammen med sin kone Astrid nu åbnet Fisker’s Madværksted på Klamsagervej i Grönes Cafés tidligere produktionskøkken.

 

“Det er sgu da lidt hyggeligt at komme hjem. Det er det altså. Beliggenheden er helt fantastisk. Jeg har hørt, at der kører mellem 35.000 og 40.000 biler forbi os her på Viby Ringvej hver eneste dag, så det er nærmest en helt strøgpræget butik, vi har her i forhold til Tilst. Og så har vi oplevet, at Tilst-kunder også gerne kører her til Åbyhøj. Når gamle kunder, som vi har handlet med i mange år, kommer igen, er det fedt. Det er rart, at det man lavede før, kan de stadig huske. Vi forsøger at være omhyggelige og lave tingene ordentlige,” fortæller Johannes Fisker, der i 2001 overtog sin bedstefars butik, som han også blev udlært i.

 

Familie-ånden lever

Og det er stadig Fisker Seniors-ånd, der hersker: “Alt er hjemmelavet, og vi går ikke på kompromis, for så vender den gamle sig i graven,” siger han med henvisning til sin bedstefar og læremester. I dag er det hans onkel, som holder et vågent øje med butikken.

 

Danmarks bedste

Som slagter i dagens Danmark er det vigtigt at skille sig ud for at overleve.

 

Velbekomme: Fisker vender hjem til Åbyhøj med sit madværksted
Trekløveret, der er rykket ind i Gröne’s Cafés tidligere lokaler, er: Tina Jensen, Johannes Fisker og Astrid Fisker.

“Man skal kunne noget specielt og unikt. Vi har nogle produkter, som vores kunder gerne vil køre efter. Vi mener faktisk, at vi har Danmarks bedste rullepølse. Og så har vi mulighed for at lave noget all inclusive med smørrebrød, serviceudlejning, teltudlejning, fadøl, slushice og så kan vi også komme ud og stege en pattegris, hvis det er det, der skal til,” siger Fisker, der muligvis snart har fjerde generation klar i butikken.

“Vores 17-årige datter overvejer at komme i lære her, så det bliver spændende,” siger Åbyhøj-slagteren.

 

Velbekomme: Fisker vender hjem til Åbyhøj med sit madværksted
Fisker’s Madværksted har markeret åbningen med et stort banner og flag ved Viby Ringvej. Fra venstre mod højre er det: Astrid Fisker, Johannes FIsker og Tina Jensen.

 

Del artikel

Andre læser også