Slut med strømmangel: Oplad din telefon med lånepowerbanks i hele Aarhus
Du har garanteret stået i den irriterende situation, hvor du er ude, din telefon er ved at løbe tør for strøm, og du ved ikke, hvor du skal oplade den?
Skal man gå ind på den nærmeste café og spørge, om man må låne deres oplader? Skal man sætte telefonen på “flytilstand”? Eller skal man helt tage hjem?
Heldigvis er der nu godt nyt til alle, som ofte har brug for strøm, når de er ude.
Gennem et nyt delekoncept af powerbanks, GET LIT, er det nemlig blevet muligt at få opladt sin telefon on-the-go i hele Aarhus.
Lån en powerbank
Lånebiler, lånecykler og låneparaplyer. De smarte låneløsninger vinder mere og mere ind i bybilledet i de større byer – og nu er turen altså kommet til lånepowerbanks.
Måske du allerede er stødt på de små ladestationer med powerbanks rundt omkring i byen? Bare i Aarhus er der allerede omkring 50 steder bl.a. ved åen, på Strøget og andre steder i midtbyen, som tilbyder GET LITs lånepowerbanks. Og der kommer nye steder til hver dag.
Det er det danske iværksætter firma GET LIT, der har udviklet den smarte løsning med lånepowerbanks fordelt over byen:
”Jeg har altid været typen, der mangler strøm, når jeg er i byen med mine veninder. Derfor kom jeg på idéen med at placere powerbanks på byens barer, caféer, restauranter, kiosker og natklubber, som man kan komme ind og låne.
På den måde kan man få strøm på sin telefon, uagtet hvor man er i byen og hvilket tidspunkt på dagen, det er,” siger Maily Teresa Phan som, sammen med sin bror Linh Phan, står bag GET LIT.
Så nemt er det
Har du brug for at få opladt din telefon på farten er GET LIT heldigvis også super let at benytte.
Alt du skal gøre er at hente appen til Android eller Apple, vælge betalingsmetode f.eks. MobilePay og scanne QR-koden på ladestationen.
Det koster 5 kroner per halve time, du bruger din lånte powerbank.
Der er dog et max loft på 50 kr. per dag, i tilfælde af at du ikke har nået at returnere powerbanken. Så kan den altid returneres dagen efter. Er powerbanken ikke returneret efter 6 dage, er den din, og der vil automatisk blive fratrukket 300 kr i dette tilfælde.
Når du er færdig med at oplade din telefon, returnerer du blot powerbanken tilbage til det nærmeste sted, der har en ladestation.
På map’en i GET LIT-appen kan du altid se listen af de nærmeste steder, som har powerbanks, der er klar til brug.
På den måde, skal du aldrig bekymre dig om manglende strøm på telefonen igen – dét er altså smart.
Læs mere om GET LIT lige her.