Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

One for the road: Slut med kedelige dage på kontoret

Af anders@sommersangdigital.dk

Aarhusiansk iværksætter har ramt en guldåre med design og fremstilling af mobile kontor-vogne, der samtidig fungerer som visuelle brand activators

 

Det lå ikke i kortene, at det skulle munde ud i en forretningsplan da Tiny Office indehaveren, den tidligere kreative chef for Smukfest, Jonas Hallberg, byggede sin første kontorvogn for et par år siden: “Sådan er jeg slet ikke skruet sammen” siger Jonas. Jeg ville bare ha’ et kontor hvor jeg kunne holde kundemøder på vilkårlige steder, og pludselig så blev jeg ringet op af firmaer og organisationer, der ville ha’ mig til at bygge en vogn til dem” fortæller Jonas om opstarten. Succesfulde koncepter er ellers ikke uvant for Jonas. Han er også manden bag CanSleep, Smukfests populære king size øldåser til overnatning for det magelige festivalsegment.

One for the road: Slut med kedelige dage på kontoret

Han er nu specialiseret i skræddersyede kontorvogne, der ta’r virksomheders DNA “on the road”. Virksomheden består af et netværk af specialister der hyres ind til specifikke opgaver – svarer til 3 fuldtidsansatte på årsbasis.

 

Mobil brandambassadør

I stedet for blot at ombygge en anonym campingvogn så satte Jonas sig for at lave en transportabel kopi af sit huleagtige kontor på Smukfest, hvorfra han styrede slagets gang. En opsigtsvækkende konstruktion, der med ét gjorde ham til brand activation pioner.

One for the road: Slut med kedelige dage på kontoret

Fleksibiliteten ved et mobilt kontor er indlysende. Dét, der for alvor gør Tiny Office speciel, er Jonas Hallbergs unikke evne til at afkode en virksomheds brand-DNA og omsætte det til et originalt og yderst synligt udtryk på hjul. En evne, der allerede har givet ham en betragtelig række projekter i ordrebogen. Madvogne, billetkontorer, omklædningsrum, messestande – hans CV bugner af spektakulære kreationer.

One for the road: Slut med kedelige dage på kontoret

Originaliteten i højsæde

Når man, som Jonas, er rundet af en kunstnerisk åre så er det vigtigt, at et projekt føles rigtigt. ”Jeg har faktisk takket nej til opgaver, hvor jeg ikke kunne fornemme hverken retning eller potentiale” konstaterer Jonas. Hvis nogen eksempelvis har set en af hans kontorvogne udført som en miniatureudgave af en kundes hovedkontor og gerne vil ha’ ham til at lave en tilsvarende model, så har han overbevist dem om, at de har brug for noget andet. ”Man vil aldrig komme til at se identiske vogne trille ud fra mit værksted” understreger han.

One for the road: Slut med kedelige dage på kontoret

Nyt take på work-life balance

Konceptet har ikke alene vist sig gangbart som brandingstunt for virksomheder på jagt efter originalitet i deres fysiske kundekontakt. Freelancere og folk i kreative fag er også blevet opmærksom på kontorvognens åbenlyse fordele. Som arkitekt og professionel kitesurfer Jens Vang udtrykker det: ”Jeg er ikke kun arkitekt fra 8 til 16. Jeg lever og ånder for arkitektur 24/7. Men jeg er samtidig professionel kitesurfer, og ta’r til konkurrencer over det meste af Europa. Jeg er vild med den frihed og mobilitet der gør, at jeg kan arbejde lige dér, hvor jeg føler mig allermest inspireret: De vildeste og mest ufremkommelige surf spots.”

One for the road: Slut med kedelige dage på kontoret

Læs mere om Tiny Office

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien